Når man som Mette udsættes for en forbrydelse placeres man ikke bare i en ubehagelig situation mod sin vilje, man påklistres ofte også en række “titler” af sine omgivelser. En sådan titel er fx. Offer. Desværre fungerer offer-titlen ikke altid bare som en titel, men kan have en afgørende virkning på hvordan den forurettede person opfatter sig selv i kølvandet på forbrydelsen, og ikke mindst på hvordan omgivelserne forholder sig til vedkommende.
Kan en forbrydelse være andet end en negativ og forfærdelig oplevelse? Hvis ikke, skal forbrydelsen eller den voldsomme hændelse så bare puttes ned i vores “rygsæk” af erfaringer og oplevelser, som værende bare dét; en dårlig, forfærdelig oplevelse?
Jeg mener, at hvis man er heldig nok til at have ressourcerne til det, kan vælge at give sin forbrydelse en positiv mening.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept