shutterstock_149888912

Åndedrættets styrke i helingsprocessen

Åndedrættets betydning

Når man har været udsat for en voldsom og traumatiserende oplevelse, er det almindeligt, at ens hoved efterfølgende fyldes af påtrængende spørgsmål og tanker. Det kan være tanker omkring det skete, hvorfor det skete, samt tanker omkring om man som offer på nogen måde kunne have gjort noget anderledes. På samme tid reagerer kroppen på det, der er sket.

Kroppen har været udsat for en voldsom stressbelastning, og mange oplever som følge heraf, at de i tiden efter den traumatiserende oplevelse føler sig i konstant alarmberedskab. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved øget hjertebanken, eller ved at man let forskrækkes.

Det er normalt at føle sig overvældet af dette tankemylder samt de fysiologiske efterreaktioner. Tankerne og de kropslige fornemmelser kan til tider være så intense og føles så ubehagelige, at det føles som om, man er ved at blive skør. I den forbindelse kan åndedrættet være et nyttigt redskab til håndtere disse overvældende tanker og følelser samt den følelse af hjælpeløshed og fortvivlelse, de ofte ledsages af.

Når man fokuserer sin opmærksomhed på åndedrættet, kan man dykke ned under de intense tanker og følelsers overflade og finde ind til en kerne af afslapning, ro og stabilitet. Og det gode herved er, at det er en kerne, vi altid har med os. Den er med os, fra vi bliver født, til vi dør, selvom vi ofte tager den for givet.

At søge ly for stormen

Fokus på åndedrættet kan blive en måde, hvorpå man kan søge ly for den intense storm af tanker og følelser, som mange ofrer føler sig overvældet af. Det behøver ikke være mere end et øjeblik eller to i løbet af dagen, hvor man retter sin opmærksomhed mod ens vejrtrækning og på den måde bliver mere opmærksom på sin krop og det, man føler.

Det kan lyde angstprovokerende sådan at skulle ”mærke efter” og gøre alt det, der netop mærkes ubehageligt, som genstand for ens opmærksomhed. Men tanken er, at når du søger ind til din stabile kerne, som dit åndedræt udgør, fjerner du opmærksomheden fra din tænkende bevidstheds optøjer. Alene det kan i sig selv resultere i, at du ser tingene mere klart og kan handle ud fra en indre ro.

Åndedrættet kan på den måde blive en metode til at hjælpe os med at samle os, så vi bliver i stand til at se tankerne og følelserne i et større perspektiv. Dette perspektivskifte kan medføre, at vi bliver mere bevidste om, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at handle i en situation, hvor du føler dig oprevet. På den måde kan vi mindske risikoen for, at vi bliver revet med af vores følelser og vælger at handle på en uhensigtsmæssig måde.

Hvordan gør man så det?

Der er ikke én rigtig måde at praktisere opmærksomhed på åndedrættet på. Det handler om at finde en metode, der giver mening for dig. Helt grundlæggende kan man dog sige, at det handler om at minde sig selv om at vende sin opmærksomhed mod sin ind- og udånding – og det kan altså være særligt gavnligt at gøre i situationer, hvor du oplever en intens frygt, tanke eller følelse.

Der er flere forskellige steder i kroppen, man kan gøre genstand for ens opmærksomhed, når man vil fokusere på de fornemmelser, der knytter sig til åndedrættet. Et af dem er din brystkasse, som henholdsvis udvider sig og trækker sig sammen i takt med dit åndedræt. Et andet muligt kropsligt fokuspunkt er dine næsebor, hvor du kan koncentrere dig om fornemmelsen af den luft, der strømmer ind og ud, imens du trækker vejret. Andre finder det hjælpsomt at fokusere på deres mave, som går ind og ud, imens de trækker vejret.

Pointen er, at det ikke spiller nogen rolle, hvad du fokuserer på kropsligt i forbindelse med din vejrtrækning, så længe du er opmærksom på de fornemmelser, der ledsager vejrtrækningen på netop det sted – og det sted skal hele tiden være forrest i din bevidsthed, når du laver øvelsen. Du er opmærksom på de kropslige fornemmelser på lige præcis det sted, du har udvalgt, og ikke på noget som helst andet. Det handler ikke om at skulle kontrollere sit åndedræt men derimod om at være bevidst opmærksom på, hvordan hver enkelt ind- og udånding føles.

For at konkretisere ovenstående er her et eksempel på, hvordan du kan praktisere opmærksomhed på åndedrættet med maven som fokuspunkt:

  • Sæt dig i en behagelig stilling, luk øjnene, slap af i skuldrene og læg en hånd på maven
  • Ret nu opmærksomheden mod din hånd og mærk, hvordan den hæver sig, når du ånder ind, og falder, når du ånder ud
  • Fortsæt med at mærke hånden henholdsvis hæve og sænke sig i takt med din ind- og udånding
  • Lav gerne øvelsen med minimum 10 dybe vejrtrækninger – men prøv dig frem og se, hvad der virker bedst for dig

Det er helt almindeligt, at du vil opleve, at dit åndedræt føles forskelligt i den tid, du fokuserer på det. Det er en del af åndedrættets natur, og det skal du således blot registrere og mærke, hvordan føles – ikke forsøge at ændre eller kontrollere det. For nogle mennesker, særligt folk der hyperventilerer, kan det være ekstra svært; de får lyst til at prøve at ændre deres vejrtrækning. Men med udholdenhed og vedvarende træning af ovenstående kan de fleste mennesker lære at have tillid til deres åndedræt, og mange vil på sigt opleve det som en støtte, de kan vende sig mod, når de overvældes af alt det, der gør ondt.

Med tiden kan et tilbagevendende fokus på åndedrættet medføre, at vi ikke længere bliver lige så skræmte, når vi overvældes af frygt, stress eller andet ubehag. Netop fordi vi ved, at vi kan overleve det.

Forfatter af denne blog:

Helene Sophie Koefoed 

Helene er psykologistuderende på den sidste del af kandidaten med særlig interesse for psykosociale problemstillinger, dvs. samspillet mellem psykiske problematikker og sociale forhold i samfundet. I hendes tilgang til psykologien og i hendes arbejde med forskellige klientgrupper, er hun særligt optaget af at udfolde individets egne ressourcer, successer og værdier og herudfra arbejde på at give individet nye muligheder for at handle her i livet. 

At have været udsat for en traumatisk oplevelse kan for mange resultere i en følelse af kontroltab og hjælpeløshed, og det er hendes håb, at hun i sine indlæg på offerforum.dk vil kunne bidrage med perspektiver på, hvordan man atter kan få adgang til at kunne handle i sit liv.

Vil du dele din historie? Gå ind på vores forum og fortæl hvordan DU overkommer din traumatiske hændelse.

 

Litteratur:

Kabat-Zinn, J. (2016). Lev med livets katastrofer. Dansk Psykologisk Forlag

Hanh, T.N. (2012). Fear – essential wisdom for getting through the storm. Rider

Hanh, T.N. (1991). Peace is every step. Rider

Hanh, T.N. (2009). You are here. Shambhala Publications

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *