• Vores gæsteblogger Helene Sophie Koefoed, psykologistuderende har skrevet endnu et fint blogindlæg for Invicto.
    Den idylliserede virkelighed
    Nogle vil mene, at Vestens akilleshæl er, at vi ikke tåler lid […]

  • Tiden efter en traumatisering er oftest svær.

    Man ved ikke hvilket ben man skal stå på, og hvordan man skal tackle den oplevelse man lige har været udsat for. Jeg har selv været udsat for seksuelt over […]

  • Kære dig

    Det gør mig usandsynligt ondt at høre med din søn. Jeg forstår godt du føler dig magtesløs! Det bør og skal ikke ske.

    Jeg linker lige til et par steder hvor de har erfaring med dette, og hvor jeg tænker du kan have gavn af at kontakte dem.

    ww…[Læs mere]

  • Vi har alle behov for at sove. For de fleste mennesker er søvn forbundet med en naturlig funktion, som man indlader sig på uden at tænke videre over.

    Nogle udtrykker glæde og betragter det som sel […]

  • Kender i Malene Lauritsen der har udgivet en bog, som egentlig udspringer af et brev til hendes mor som var vidende om hendes fars misbrug af hende fra hun var 7-14 år?

    Super stærk og rørende vi…[Læs mere]

  • Kender i Malene Lauritsen der har udgivet en bog, som egentlig udspringer af et brev til hendes mor som var vidende om hendes fars misbrug af hende fra hun var 7-14 år?

    Super stærk og rørende vi…[Læs mere]

  • Smerte
    Mange mennesker associerer lidelse med fysisk smerte. Den smerte, vi mærker indeni i vores hjerte og sind, og som man kunne kalde følelsesmæssig smerte, kan imidlertid være forbundet med mindst lige så […]

  • Kære Anne

    Først og fremmest er jeg glade for du har taget mod til dig, og skrevet herinde. Og for at starte med at svare på et af dine sidste spørgsmål – hvordan du kommer videre – kan dette være det første skridt på vejen.

    Det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse, og dét at du stadig er påvirket af det bekræfter dette.

    Jeg vil tillade mi…[Læs mere]

  • Kære medlemmer af Seksuelle Overgreb

    Vi har pr. 15/11-2016 overtaget Center for Seksuelle Overgrebs forum. De har desværre ikke fået ressourcer til at køre deres forum videre, og tilbød derfor OfferForum at ‘huse’ deres medlemmer.

    Hvilket vi selvfølgelig sagde ja til 🙂

    Så hvis I ser en stigning i medlemmerne herinde over de næste måneder…[Læs mere]

  • Kære Olive.

    Undskyld det sene svar. Tak for at vi må poste et uddrag af din historie.
    Vi vil lægge det op i dag.

    Mvh. os fra OfferForum

  • Kære kmk

    Tak for du deler din historie. Det lyder helt bestemt som en voldsom oplevelse, du har været udsat for, og vi skal gøre vores bedste, for at besvare dine spørgsmål.

    I straffeloven står der følgende:

    § 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der
    1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
    2) skaffer si…[Læs mere]

  • Åndedrættets betydning
    Når man har været udsat for en voldsom og traumatiserende oplevelse, er det almindeligt, at ens hoved efterfølgende fyldes af påtrængende spørgsmål og tanker. Det kan være tanker omkring d […]

  • Terror er en forbrydelse som alle andre forbrydelser. Derfor ser vi i OfferForum os også forpligtet til at bidrage til dette højest aktuelle tema. Derfor bringer vi OfferForums traumepsykolog Julie-Astrid G […]

  • Ofre og pårørende til forbrydelser kan sidde tilbage med et altfortærende had til og inderlig vrede mod gerningspersonen og måske mennesker generelt foruden en endeløs sorg over at have mistet noget eller nogen. I vejen ud af oplevelsen af kaos og tilbage til et rimeligt liv, kan overvejelser omkring tilgivelse blive aktuelle.

    Tilgivelse forbindes ofte med den religiøse begrebsverden med især Jesu’ prædiken om ubetinget næstekærlighed og tilgivelse. Mens tilgivelsen er central i kristendommens budskab, da er spørgsmålet om tilgivelse uvedkommende i forhold til den juridiske domsafgørelse. Fængsling, ansvarsplacering og hævn er selvsagt ikke ensbetydende med tilgivelse. I den kristne kirke beder vi om syndsforladelse og tilgivelse fra Gud når vi siger Fadervor eller modtager nadveren ved alter. Det vil sige, at den bedende person fritages sin synd, hvilket bevirker en afgørende adskillelse af gerning og person, der, inspireret af filosoffen Augustin fra 400-tallet, har ført til udtrykket hate the sin, not the sinner. På baggrund af den psykologfaglige litteratur om tilgivelse, må psykologien siges at slå korsets tegn mod at betragte syndsforladelse som tilgivelse, eftersom syndforladelsen her betragtes at være det samme som fritagelse af ansvar for sin gerning – hvilket aldrig kan være grundlag for tilgivelse.
    Tilgivelse i et psykologfagligt perspektiv sker derimod på baggrund af en individuel oplevelse af at være blevet krænket, hvorfor tilgivelsen også kun bliver den krænkede parts “redskab” og aldrig en religiøs eller politisk parts – som det ses forsøgt ved forsoningsprocesser verden over (fx. Sandhedskommissionen i Sydafrika 1995).

    Forud går en krænkelse

    Forbrydelsen kan ofte betragtes som en krænkelse på såvel et juridiske som moralsk niveau (se indlægget Når Forbrydelsen Rammer for nærmere uddybning af forskellige niveauer af krænkelse). Nogle krænkelser berører begge niveauer (fx. røveri, mord, vold, indbrud) men kun det juridiske aspekt af krænkelsen får konventionelle konsekvenser i form af fængsling, bøde osv. Derimod er konsekvensen af det moralske aspekt af krænkelsen eller den rent moralske krænkelse (fx. mobning, svigt, løgn) ikke sat i system, hvorfor genopretningen af retfærdigheden i højere grad hviler på de direkte involverede parters skuldrer.

    Der findes flere veje ud af det moralske aspekt af krænkelsen / den moralske krænkelse såsom hævn, forglemmelse, negligering og tilgivelse – alle handlinger i et forsøg på ‘at komme videre’. Om de forskellige handlinger er hensigtsmæssige for de involverede parter afhænger af adskillige faktorer. I nærværende indlæg vil jeg præsentere hvordan tilgivelsen kan/ikke kan være én mulig vej.

    En definition af tilgivelse

    I en psykologfaglige optik sker tilgivelse når den krænkede person overkommer sin vrede, frygt og had rettet mod krænkeren, samt frivilligt opgiver sine juridiske rettigheder til at lade (den verdslige) retfærdighed ske fyldest – uden at fornægte sine moralske rettigheder til at føle sig krænket. Her tages der højde for den krænkedes behov og vilje til forsoning, men ikke for at en tilgivelsesproces involverer (mindst) to parter – en krænkede og en krænker.
    Tilgivelse er en kompleks størrelse, hvilket kommer til udtryk i fx. den situation, hvor krænkeren ikke er klar over hvilken psykisk skade denne har påført den krænkede, altså handler umoralsk. Eller når krænkeren er klar over hvilke konsekvenser dennes ugerning har for den krænkede, men alligevel ikke angrer sin ugerning, trods kendskab til sin ugernings socialt set uacceptable karakter. Sidstnævnte situation kunne være tilfældet ved massemorderen fra Utøya-massakren Anders Behring Breivik, der rystede os alle med sine grusomme handlinger, men mest af alt overraskede os alle i forhold til vores forventninger til netop den menneskelige adfærd.
    I ingen af de oplistede situationer vil tilgivelse blive aktuelt. Det skyldes, at en vægtig faktor i overvejelserne om tilgivelse er troen på, at krænkeren potentielt skal kunne nå frem til en erkendelse af, at dennes ugerning ikke er retfærdig – på såvel et juridisk som moralsk niveau.
    Generelt anses tilgivelsesprocessen for at forløbe over fire overordnede faser: 1. Afdækning af vreden. 2. Beslutning om tilgivelse. 3. Arbejde på tilgivelse. 4. Opdagelse af og frigivelse fra negative følelser.

    Tilgivelsens virkning på godt og ondt

    Tilgivelse kan betragte som en aktiv handling hvor en spændt situation/relation forløses eller i hvert fald ændres. Den krænkede person kan med tilgivelsen derfor opnå følelsen af at genvinde kontrollen over eget liv, og på den vis tage det første skridt henimod at genskabe følelsen af at være noget værd. Hvis den krænkede ønsker at tilgive sin krænker, betyder det, at den krænkede har indset at denne er uden skyld. På den vis kan tilgivelsen virke til, at den krænkede får mulighed for at ændre et forvrænget syn på sig selv som værende skyldig, sårbar, uværdig foruden at blive fri for følelser af vrede, had og angst. Hvis den krænkede sætter sig ind i faktorerne bag krænkerens adfærd fx. opvækstvilkår, social og kulturel baggrund og biologiske betingelser kan der skabes et rum for gensidig forståelse mellem de to parter. Et sådan ‘forståelses-rum’ kan også virke til at give krænkeren mulighed for at ændre på nogle eventuelt gennemgående uhensigtsmæssige og dysfunktionelle adfærdstræk.

    På den anden siden kan tilgivelse af grove krænkelser også føre til yderligere krænkelser af såvel den krænkede og dennes pårørerne som fx. i tilfælde af vold i hjemmet som ofte også går ud over børnene.
    Ikke sjældent oplever den krænkede et enormt pres fra samfundet, familien og religiøse normer om at tilgive krænkeren, på trods af at den krænkede egentlig nærer stærke negative følelser for denne. På den baggrund risikerer den krænkede ofte at føle sig som den mest skyldige i forhold til den krænkende hændelse. Entydig opfordring til tilgivelse kan have alvorlige negative konsekvenser for den krænkede, da denne kan begynde at tvivle på realiteten af egne følelser, tanker og spontane adfærdsmønster og dermed på sin fornemmelse for hvad der er rigtig og forkert.

    Vægtige overvejelser

    Førend man selv vælger eller opfordrer andre til at tilgive, bør man spørge hvad motivet for at tilgive er – Er det for ens egen skyld? For krænkerens skyld? For omgivelsernes skyld? Videre bør overvejelser om tilgivelse involvere tanker om den aktuelle krænkelses karakter og omfang – Er der tale om en grov eller mild krænkelse? Hvad ligger til grund for krænkelsen? Og hvad er den krænkedes forhold til krænkeren?

    Som præsenteret her betragtes tilgivelse i en psykologfagligt optik som en handling, der kan enten gavne eller skade de involverede parter. En sådan instrumentalisering af tilgivelsen strider mod fx. den religiøse opfattelse af tilgivelse, som betragter tilgivelsen som en gave man giver – ikke for egen vindings skyld – men for at efterleve en given etik. Denne forskel vidner om at tilgivelse er et kompleks fænomen, som ofte forstås forskelligt på tværs af mennesker og kulturer.

    Anbefalet litteratur

    Enright, R. (2001) Forgiveness is a choice. Madison: Wisconsin University Press.

    Griswold, C. (2009). Forgiveness – A philosophical explanation. New York: Cambridge Universety Press.

    Lamb, S. (2002). Reasons to be cautious about forgiveness in psychotherapy. I Lamb, S. & Murphy, J. (2002). Before forgiving, New York: Oxford

    Leer-Salvesen, P. (2009). Forsoning etter Krenkelser. Fagbokforlaget.

    Løgstrup,K.E. ((1991/1956). Den etiske fordring. (2.udg). København: Gyldendalske boghandel, nordisk forlag A.S. (p. 9-250) (258 s.)

  • Kære monzemussen

    TUSIND tak for at du også tør dele din historie! Vi håber det giver modet til andre om at stå frem, og vi håber du har fundet Offerforum nyttig idet du har kunne skrive din historie.

    Al held og lykke i fremtiden.

  • Anonymous blev registreret som medlem 4 år, 7 måneder siden

  • Invicto meldte sig ind i gruppen Gruppelogo af VoldVold 4 år, 10 måneder siden

  • Hent mere