Her kan du spørge om alt


Brevkassen er tilgængelig for alle, og her kan du stille spørgsmål til vores gruppe af fagpersoner. Du er selvfølgelig velkommen til at bruge et alias hvis du ønsker at være anonym.

Vores fagpersoner består af følgende:

  • Julie Astrid Galsgaard

    -Psykolog med særlig kendskab til traumepsykologi. Julie Astrid kan være behjælpelig med spørgsmål indenfor det psykologiske aspekt.

  • Marcus Wils Lorenzen

    -Advokatfuldmægtig. Marcus står til rådighed ift. spørgsmål omkring det retsmæssige.

  • Ulla Trøjmer

    Socialrådgiver. Ulla har stor indsigt i socialrådgiververdenen og står klar til at svare på dine spørgsmål.

Skriv dit spørgsmål ved at trykke på knappen

Spørg vores fagpersoner

 
 
 
 
 
Felter markeret med * skal udfyldes.

Vores fagpersoner svarer så hurtigt det er dem muligt.
Camilla Camilla wrote on 24. June 2017 at 19:01:
Hej

Jeg blev for knap 6 år siden voldtaget af en fyr jeg så lidt til. Han vidste godt at jeg var jomfru og jeg bad ham flere gange om at stoppe. I starten troede jeg at det var min egen skyld og anså det egentlig ikke for voldtægt. Det er så senere hen gået op for mig at det er lige præcis hvad det er.

Jeg har i de 6 år ALDRIG sagt noget til nogen, da jeg var flov - og egentlig stadig er det.
Jeg havde det svært det første år ca. men har siden hen haft det okay og har fungret nogenlunde normalt. Jeg har ikke problemer med sex, men til gengæld stoler jeg ikke på nogen - overhovedet.

Mit problem er at jeg de sidste par måneder har fået det ret svært igen. Er det 'normalt' efter så lang tid, hvor jeg egentlig har haft det godt?

Hvordan fortæller jeg det til min familie og til mine venner nu? Jeg er sikker på at, især min familie, vil blive skuffede over at jeg aldrig har sagt noget.

Med venlig hilsen
Camilla
Admin Reply by: Invicto
Kære Camilla

Vi har modtaget og læst din henvendelse. Tak for den.

Det lyder til, at du står i en svær situation. Sådan er det paradoksalt ofte - at personen, som har været udsat for en forbrydelse ender som dén, der føler sig mest skyldig og besværlig i forhold til sine omgivelser. Ikke desto mindre er det netop i denne situation, man har brug for og skal gøre brug af sine nære. Kun ved at åbne op over for dem, vil du opleve af din formodede skamfuldhed vil blive lettet og måske helt forsvinde. Det kan nogle gange være lettere for familien at forstå, at man har holdt en ubehagelig oplevelse for sig selv, hvis de samtidigt får indblik i netop denne skamfuldhed og tvivl som man også har båret rundt på. Husk på, at din familie først med din fortælling vil gennemgå det chok, som du formodentlig gennemgå under og lige efter hændelsen. De vil have behov for at 'sluge' den information. En lettelse for dig vil formodentlig være at kunne informere dem om, at du har en plan for, hvordan du vil arbejde med traumet herfra (indlede behandling, tale med netop dem om det, inddragelse af veninder/kæreste mv), idet det giver dig en følelse af kontrol/handleplan og dem en vished om at du ikke er et 'stakkels passivt offer', som de nu skal redde.

At reaktioner på en oplevelse, som du har været igennem, påny dukker op mange år efter selve hændelsen er bestemt ikke unormalt. Det kan føles som 'ud af det blå' eller 'i en helt anden sammenhæng' - som jeg tit har hørt folk forklare det - men der er som regel en sammenhæng til ens nuværende livssituation. Man kan opleve sig presset af noget helt andet i ens liv, hvormed kroppen reagerer på 'truslen' på tilsvarende måde som i dit tilfælde dengang for 6 år siden hvor din krop også oplevede sig truet. Det kan være en livsomvæltning - skilsmisse, kærestebrud eller indledning af kæresteforhold, jobskifte, dødsfald, sygdom og lignende. Under alle omstændigheder, må du acceptere, at traumet endnu sidder i din krop og kommer op til overfladen med større eller mindre kraft fra tid til anden. Spørgsmålet er om du har været igennem et behandlingsforløb og fået hændelsen bearbejdet ved en psykolog? Dette er aldrig for sent. Særligt når den trække tråde op til i dag og blokerer for din basale tillid til andre mennesker, bør du tage fat i det for din egen skyld og for dine fremtidige relationers skyld.

Vi håber, at vores svar giver dig en forståelse af hvad der sker i dig lige nu og hvordan du kan gå videre herfra.

Du er velkommen til at henvende dig igen en anden gang, og ellers gå ind på vores hjemmeside: INVICTO.DK og fx læse og skrive på foraet for mennesker, der har været udsat for seksuelle krænkelser herunder voldtægt.

Venligst
Julie-Astrid Galsgaard
Psykolog i INVICTO
Maria Maria wrote on 29. April 2017 at 23:53:
Hej,

Jeg blev forsøgt voldtaget i november 2015 af en ukendt gerningsmand. Det er nu snart to år siden, og jeg føler, jeg er kommet nogenlunde ok igennem det, selvom jeg jævnligt tænker på det og snakker med mine nærmeste om det.

Men sidste år på årsdagen for overfaldet blev jeg enorm trist over at tænkte tilbage på den oplevelse, og hvor dårligt jeg havde det i månederne efter overfaldet. Jeg blev ramt af stress og søvnløse nætter i ugerne op til årsdagen, men det forsvandt nærmest med det samme dagen efter årsdagen.

Jeg blev meget ulykkelig over, at det ramte mig så hårdt på årsdagen, at det gerningsmanden har gjort mod mig stadigvæk kan påvirke mig så lang tid efter.

Jeg er blevet lidt nervøs for, om jeg hvert år på årsdagen skal få sådan en nedtur, og jeg vil især gerne høre, om det er normalt, og hvor lang tid det normalt tager at komme over et overfald, eller det kommer man måske aldrig over? Og har I nogle gode råd, så jeg bedre kan forberede mig på årsdagen i år. Jeg fandt fx ud af, at det var vigtigt, at jeg ikke var alene på årsdagen.

De bedste hilsner Maria
Admin Reply by: Invicto
Kære Maria

Tak for din henvendelse - den har vi i Invicto læst med omhu.

En oplevelse som den du har været igennem vil formodentlig være med dig resten af livet. For nu og nogle år frem vil ængstelsen, chokket, vreden eller hvad du nu bliver overvældet af ved påmindelse om hændelsen fylde mest, men med tiden vil du også erfare at du - midt i den tragiske situation - faktisk også har muligheden for at få et unikt indblik i dig selv - din sårbarhed og styrke, grænser og kropslige reaktioner - når du bliver presset også over aldre ting.

Du skulle selvklart aldrig have været den oplevelse igennem, men nu er den et vilkår i dit liv, som mange andre oplevelser, begivenheder og omstændigheder er vilkår i dit liv. Jeg ved at denne oplevelse skal betragtes som enestående, men i teorien er det "blot" en oplevelse som mange andre oplevelser.

Simpelt sagt har du en af to muligheder: du kan lade dig overvælde af angsten og mærke hvordan du langsomt mister troen på, at du og andre mennesker kan passe på dig. Eller du kan - som du allerede er godt i gang med - række ud efter hjælp i dine nære relationer og inden i dig selv for at finde dine indre ressourcer frem. Du behøver at gardere dig, når du oplever at være i en sårbar situation. Det gør vil alle. Årsdagen for voldtægtsforsøget er en sådan sårbar situation for dig. Du ved bedst selv hvad du har af indre og ydre ressourcer, du kan hente styrke i. Det sagt, så er der absolut en grænse for hvor meget ængstelse og ubehag, du bør acceptere at have. Hvis du ikke har været ved en psykolog og få hjælp til at få bearbejdet hændelsen, vil jeg opfordre dig hertil. Du bør kunne få en henvisning via egen læge og ellers kan du altid selv kontakte en psykolog for et behandlingsforløb. Når din krop og følelser reagerer som de gør ved "blot" påmindelse om hændelsen, siger det mig, at traumet stadig sidder i dig og du behøver støtte til at få det forløst, så du slipper for de kraftige og formodentlig hæmmende reaktioner.

Jeg vil deslige opfordre dig til at gå ind og læse nogle af mine blogs på Invicto om netop dét at blive udsat for en krænkelse og tiden derefter. Her kan du også finde nogle gode og vedkommende blogs af andre personer, der står eller har stået i en situation, der minder om din.

Jeg håber, at du kan få noget ud af dette svar og ønsker dig det bedste.

Venligst Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych.aut. Invicto.
Cathrine Cathrine wrote on 4. April 2017 at 12:20:
En fyr jeg havde noget kørende med og havde været venner med gennem lang tid, tvang mig en nat jeg sov hjemme hos ham efter en bytur til oralsex. Vi havde ikke haft sex før, og havde gjort det klart at der ikke kom til at ske noget.
Der er ingen fysiske beviser på det. Han siger at han intet husker overhovedet. Efterfølgende har jeg skrevet med ham, spurgt hvordan han kunne gøre det og igen beskrevet det for ham. Han undskylder men holder fast i at han intet kan huske.
Jeg er meget i tvivl om hvorvidt jeg skal anmelde det. Det er ikke en voldtægt jo, men en form for seksuelt overgreb er det, eller hvad?
Tror du/i at man overhovedet kan gøre noget? Har intet bevis, det påstand mod påstand, det eneste jeg har er hans sms'er. Før jeg ville anmelde det ville jeg bare gerne have en nogenlunde idé om hvad der kunne ske. Selvom jeg godt ved det er svært at svare på.

Vh. Cathrine
Admin Reply by: Mette Hansen
Kære Cathrine

Du har helt ret i at dét, du beskriver, er et overgreb. Strafferetligt betegnes det som "andet seksuelt forhold end samleje". Du kan anmelde forholdet til politiet, men du skal også være klar over, at det ikke er sikkert, at anmeldelsen fører til sigtelse - eller til tiltale. Det afhænger helt konkret af, hvad der kan bevises. Umiddelbart kan det i sådanne forhold være svært at løfte bevisbyrden - især hvis der ikke er skader, vidneforklaringer eller andet, der støtter forklaringen.
Ved anmeldelse har du ret til at få en bistandsadvokat, der kan vejlede dig under sagen.

Vi kan anbefale dig at kontakte Center for Seksuelle Overgreb, og snakke med dem om hvad dine muligheder er. De har stor ekspertise på området.
Deres telefonnummer er:
35454085.

Mvh.
Marcus og Lars / Invicto
Sofie Sofie wrote on 28. January 2017 at 16:24:
Er jeg blevet vordtaget...?
Jeg havde ca i en uge skrevet på en dreng over Snapchat og beslutter mig af og møde ham en fredag... jeg tager lidt sent der ind og kan derfor ikke nå bussen hjem igen så bliver nød af og sove der...
Jeg har så ufrivilligt sex med ham, er jeg så blevet vordtaget..? Og havd skal jeg så gøre..? Nu...?
Admin Reply by: Invicto
Kære Sofie

Det spørgsmål du stiller, er svært at svare på, da der i dit spørgsmål er mange aspekter, som vil gøre sig gældende rent juridisk.

I følge straffeloven skal man ,kort fortalt, give "samtykke" til samleje, dermed indforstået, at hvis du siger nej eller hvis du er i en tilstand, hvor du ikke kan sige nej, og den anden part alligevel har samleje med dig, kan det karakteriseres som et seksuelt overgreb (voldtægt).

I en efterforskning og en retssag vil man typisk prøve at klarlægge hvad der blev sagt og gjort i forbindelse med "gerningen", men det er ofte at de to parter har forskellige opfattelser af, hvad hinandens forventninger var i forbindelse dermed.

Som udgangspunkt skal man anmelde sådanne sager til politiet med det samme, men hvis du først vil snakke med nogen der kan vejlede dig yderligere, kan du ringe til:

Offerrådgivningen
Tlf 116-006

Eller

Center for Voldtægtsofre
Tlf 7846-3543

Begge telefonnumre er døgnåbne og man kan være anonym.

Jeg håber dette svar kan hjælpe dig på vej.


Mvh.
Lars Ingemann
Invicto
Ana Ana wrote on 22. January 2017 at 20:32:
Hej
Jeg er i den situation at jeg blev udsat for røveri (eller forsøg på det) i går aftes på mit arbejdsplads. Det er blevet anmeldt til politiet og både min chef og direktøren støtter mig og er glade for jeg ikke blev udsat for vold eller lign.
Har dog mærket i dag jeg er mere ramt end jeg som sådan troede, og skal have nogle ting bearbejdet med noget hjælp. Mit umiddelbart idé er at kontakte mit fagforening til det lovmæssigt og offerrådgivning (eller andet hvis I ved noget bedre) til det følelsesmæssigt. Hvad synes I?
Med Venlig Hilsen
Ana
Admin Reply by: Invicto
Hej Ana

Først og fremmest forstår jeg på din besked, at du er uskadt. Det er jeg glad for at høre. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at tale med nogle.

Offerrådgivningen er et godt bud, ligesom du kan ringe til foreningen Hjælp Voldsofre. Der sidder begge steder søde og forstående mennesker klar ved telefonen.

Du kan også kontakte din læge og bede om en henvisning til psykolog, der indbefatter (op til) 12 samtaler. Prisen ved en henvisning er 398 kr. for første konsultation og 318 kr. for efterfølgende konsultationer.

Med hensyn til juraen har du ret til en bistandsadvokat. Det burde politiet allerede have vejledt dig om - ellers kan du bede dem gøre det eller selv finde en. Bistandsadvokaten vejleder dig under politiets efterforskning, går med dig, hvis sagen skal for retten og fremsætter, om muligt, et erstatningskrav under sagens behandling i retten og hjælper dig efterfølgende med at søge kravet udbetalt fra det offentlige.

I forhold til eventuel erstatning, så vær opmærksom på, at der er tale om en arbejdsskade, der bør anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Med venlig hilsen
Marcus Wils Lorenzen, advokatfuldmægtig
Nanna og Fie Nanna og Fie wrote on 9. January 2017 at 13:17:
Hej.
Vi er to piger fra niende klasse på Dalumskolen i Odense, og vi har projektuge i denne uge. Vi har valgt emnet “tilgivelse i familien i forhold til kriminalitet”.
Vi ville derfor rigtig gerne have svar på nedenstående spørgsmål, og vi håber rigtig meget, at I kan hjælpe.

- Hvordan påvirker det familien at have et kriminelt familiemedlem? Hvilke konsekvenser får det?
- Hvordan påvirker det familien, hvis et familiemedlem er i fængsel? Hvilke konsekvenser får det?
- Hvordan ser andre på familien? Bliver de stemplet/får de et rygte?
- Hvordan kan en familie tilgive den kriminelle/dens handling?
- Tør familien erkende, at der er begået en kriminel handling? Hvordan?
- Er det muligt at tilgive et mord i familien, fordi man elsker personen som gjorde det? Hvordan?
- Har den kriminelle skyldfølelse over for sin familie? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Hvordan kommer man videre med livet, og tilgiver?

Mange tak på forhånd!
Venlig hilsen
Nanna og Fie.
Admin Reply by: Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych. blogger
Kære Nanna og Fie

Sikke et spændende emne, I har kastet jer over. Det er også et stort emne, som det ikke er lige til at sige noget endegyldigt om.

Jeres spørgsmål åbner op for mange spændende diskussioner og det kræver granskning af forskning at kunne svare derpå. Jeg har gennemgået en hel del såvel teori som forskning på områder i mine artikler om tilgivelse og livet efter en forbrydelse, så jeg vil henvise jer til at læse dem. I kan finde links dertil på min linkedin-profil:
https://www.linkedin.com/profile/preview?locale=en_US&trk=prof-0-sb-preview-primary-button

Jeg vil også opfordre jer til at læse artiklen af Mathias Overgaard og Jeppe Vestergaard & Peter Lilja (Syddansk Universitet) 'Hvad sker der, når vi slår? som I også finder på min linkedin-profil.

Derudover findes der mange blogs herinde på OfferForum/Invicto, som behandler temaerne tilgivelse, forbrydelse, pårørende, skyld og skam.

Fortsat god arbejdslyst!

Venligst Julie-Astrid Galsgaard
Marcus Wils Lorenzen Marcus Wils Lorenzen wrote on 9. December 2016 at 23:13:
Hej Tikka

Udgangspunktet er, at man ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Når sagen er anmeldt, er det således kun politiet, der kan standse sagen. Det er dog set før, at politiet ikke foretager videre efterforskning, hvis den forurettede ikke ønsker det.

Jeg ville tage anmeldelsen med ro. Det at du er blevet sigtet er ikke nødvendigvis skidt, idet du dermed har sigtedes rettigheder; ret til ikke at udtale dig og ret til en (forsvars)advokat. I første omgang ville jeg dog afvente politiets sagsbehandling - og eventuelt afhøring. Du har jo din gode grund til, at du ikke kan huske overgrebet. Hvis politiet går videre med sagen ud over de indledende undersøgelser bør du kontakte en advokat.

Jeg håber, at sagen løser sig for dig.

Med venlig hilsen
Marcus Wils Lorenzen.
Tikka Tikka wrote on 5. December 2016 at 22:39:
Hej. Jeg har været udsat for voldtægt for ca 14 dage siden.
Jeg har trukket min anmeldelse tilbage da jeg ikke husker noget, jeg har snakket med cvf-er psykolog som siger at der er helt normalt da jeg har været udsat for overgreb af min far som barn.
Men nu er jeg kommet i den kæmpe knibe at jeg er blevet sigtet for falsk anmeldelse og er i syv sind hvad jeg skal gøre.
Admin Reply by: Mette Hansen
Hej Tikka

Udgangspunktet er, at man ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Når sagen er anmeldt, er det således kun politiet, der kan standse sagen. Det er dog set før, at politiet ikke foretager videre efterforskning, hvis den forurettede ikke ønsker det.

Jeg ville tage anmeldelsen med ro. Det at du er blevet sigtet er ikke nødvendigvis skidt, idet du dermed har sigtedes rettigheder; ret til ikke at udtale dig og ret til en (forsvars)advokat. I første omgang ville jeg dog afvente politiets sagsbehandling - og eventuelt afhøring. Du har jo din gode grund til, at du ikke kan huske overgrebet. Hvis politiet går videre med sagen ud over de indledende undersøgelser bør du kontakte en advokat.

Jeg håber, at sagen løser sig for dig.

Med venlig hilsen
Marcus Wils Lorenzen.
OfferForum.dk OfferForum.dk wrote on 22. October 2016 at 19:17:
Velkommen til OfferForums brevkasse.

Du skriver dit spørgsmål ved at trykke på knappen ovenfor og udfylde felterne. Vi vil forsøge at svare indenfor 48 timer.