Brevkassen er midlertidigt lukket ned


Vi vil i stedet opfordre dig til at skrive dit spørgsmål eller din historie inde i vores forum, hvor de andre brugere også vil få mulighed for at læse og besvare dit indlæg :-).

Du er naturligvis også velkommen til at skrive til os direkte på kontakt@invicto.dk.

Skriv dit spørgsmål ved at trykke på knappen

Spørg vores fagpersoner

 
 
 
 
 
Felter markeret med * skal udfyldes.

Vores fagpersoner svarer så hurtigt det er dem muligt.
12 entries.
Enf97 Enf97 skrev den 16. april 2018 at 15:35:
Puha. Det første gang jeg står “frem”. Ved ikke om man kan kalde det, det. Ingen ved jo hvem jeg er.
Jeg ved ikke helt hvad jeg vil have ud af det her, om det er at komme i “kontakt” med andre med samme erfaringer, om det er medlidenhed, eller bare det at få det sagt? Jeg ved det ikke.
Jeg er en pige på 20, som er velfungerende, bor i egen lejlighed og har et dejligt job. Men aftenerne kan blive meget lange og meget hårde.
Jeg kan ofte føle mig anderledes end andre, på en rigtig negativ måde, lidt som om at jeg ikke kan finde ud af at agere sammen med mange af gangen.
Jeg ved ikke om det kan have noget at gøre med de ting jeg har været igennem?
Som barn, altså ca fra 5 års alderen. Jeg er ikke sikker på at det startede i børnehaven? Husker det ikke.
Vi siger 5 år, for er ikke i tvivl om at jeg ihvertfald var rigtig ung.
Jeg blev mobbet som barn i folkeskolen, og havde det bestemt ikke nemt.
Men havde egentlig heller ikke behov for andre end den ene veninde jeg havde dengang. Derfor gjord jeg intet for at få et større fællesskab.
Min veninde dengang, vi siger hun hedder K.
Vi var det ultimative vennepar og var det igennem mange år.
Altså jeg var fast inventar hjemme ved dem, vi fik fælles gaver, tog med til hinandens familie fødselsdage osv.
Men.. altid et men i en ellers rigtig dejlig barndom.
Hendes far, hendes virkelig skønne far, som nærmest var min bonus far.
Han rørte ved min tissekone hver aften.
Han stak hånden ned og fortalte det var det bedste han vidste. Til tider, tog han også min hånd og lagde på han tissemand.
Engang, hvor vi legede gemmeleg, der fandt han mig under dynen hvor jeg havde gemt mig, hvor han begyndte at kilde mig.
Han var pludselig også under dynen og jeg kildede også ham.
Pludselig havde han trukket sine bukser ned på ham selv og mine hænder blev ført ned til hans penis.
Jeg vidste ikke hvad jeg rørte ved lige med det samme, så jeg lå og grinte og følte efter. Han fortalte mig så hvad det var.
Jeg blev helt mærkelig og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg fjernede ikke hånden, følte heller ikke mere på den. Blev genert og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, for var det virkelig sådan voksne mænd gjord?
Han gjord intet mere voldsomt end lige den hændelse i den alder, men det forsatte med hans pilleri i mange år. Samtidig med at jeg slet ikke forstod hvorfor han gjord disse ting, så betød han bare så meget for mig og han var virkelig bare den bedste lege onkel i hele verdenen. På trods af hvad han udsatte mig for, er jeg stadig ikke vred på ham.
Men det satte sig i mig som barn, og begyndte at tvivle på min egen far. Når min far og jeg lå og puttede, blev jeg virkelig bange for at han også ville begynde at røre min tissekone, som K’s far gjord.
Jeg prøvede kun én gang at fortælle min mor om det, men som barn løj jeg meget og min mor sagde bare at det måtte jeg altså ikke lyve med, for det var meget alvorligt.
Jeg turde ikke sige det igen, for var bange for at nogle så ville blive sure på mig.
Årene gik, og det forsatte hver gang jeg sov derhjemme.
Hvert år i sommerferien, tog vi en dejlig tur i luksus sommerhuse, med pool, spa, spil osv. Bare til os tre.
Sidst vi var afsted, var da jeg var 12. Efter der, stoppede jeg kontakten til hele det liv jeg havde med dem.
Vi havde alle tre sammen brugt en aften på sofaen og set en sørgelig film – hatchi.
K var gået i seng bagefter, så jeg sad alene med hendes far udenfor og røg nogle smøger.
Jeg sidder og åbner op for hendes far, og fortæller jeg er begyndt at ryge hash. Hans reaktion havde jeg ikke set komme, for så tog han en lille bønne frem og sagde at jeg godt måtte få et par hvæs.
Vi blev skæve og så fik jeg den geniale idé at jeg ville hygge mig lidt i poolen. Jeg inviterede ham ikke med, han gik selv med ned i poolen.
Allerede da han ville med ned, blev jeg nervøs.
Men kunne ikke lide at sige noget til ham, var så bange for hvad der ville ske, hvis jeg sagde eller gjord noget. Prøvede hver gang at undgå sådanne ting, helt naturligt.
Han holdte om mig nede i vandet, rørte mig op og ned af taljen og rørte min ikke eksisterende bryster og rørte ved min tissekone.
heldigvis fik jeg det rigtig skidt, så jeg kom hurtigt op af vandet igen og lagt mig ind i sengen.
Efter den ferie kom jeg ikke derhjemme mere.
Jeg fik nye venner og et helt nyt liv.
Jeg var ikke berørt af de ting der skete i mange år.
Dog begyndte jeg at udforske med ting som handjob og finger tiderne efter.
Som 13 årig havde jeg mødt en flot trænet, 18 årig fyr som viste mig interrese.
I sommerferien da jeg var blevet 13 år, tog jeg hjem til ham, for at hygge med film og sådan.
Han fik lov til at give mig finger da jeg var derhjemme, og tror også jeg rørte ved hans penis. Det var meget hyggeligt.
Han begyndte at lægge op til mere, og her blev jeg mere afvisende, da jeg ikke var klar til at miste min mødom.
Jeg sagde nej og vendte ryggen til ham i sengen, for at vise at nu så vi film for resten.
Vi lå stadig uden tøj på underdelen af kroppen.
Han blev ved at lægge op, og jeg forsatte med at sige nej og ligge med ryggen til.
Han spredte mine baller hele tiden og lagde sin penis imellem, mens han forsøgte at pille ved mig.
Han vendte mig om, og jeg var så uerfaren og nervøs ved hele situationen, så jeg lå og fniste mens jeg sagde nej.
Han lå nu klar til at kunne være sammen med mig i missionær stilling, altså han havde lagt sig over mig.
Jeg fniste og sagde at han ikke skulle gøre det, at jeg var jomfru og han ikke skulle være min første.
Det næste jeg husker er at han har sin penis oppe i mig, mens jeg græder.
Pludselig holder han en pause, mens han stadig han hans penis oppe i mig. Jeg fortæller at jeg jo kan melde ham for det her, hvor han siger uden at tøve, at så kommer jeg aldrig til at gå på mine ben igen, hvis jeg gør dette.
Han rejser sig op, tager min hånd i hans og begyndte at onanere ud over mig. Med min hånd i hans.
Han kom ud over min bluse.
Der gik ikke længe bagefter, før han lod mig komme hjem.
Jeg gik hen og og tog metroen, midt om natten og følte alle kiggede mærkeligt på mig.
Da jeg kom hjem, så jeg at jeg var helt sort i hovedet af mascara og der lå blod i toilettet efter jeg havde tisset.
Jeg gjord aldrig så meget ved det. Min mor ved det godt, det med ham den sidste, men vi har aldrig rigtig snakket om det.
Jeg tror at hun tror at jeg lyver.
Har lyst til at snakke med nogen om det, men når jeg begynder at tage mig sammen til at fortælle det, så kan jeg ikke alligevel.
Nogengange når jeg bliver fuld, så fortæller jeg det. Men fortryder det dagen efter, og har det virkelig nederen med at nogen ved det.
Har også forsøgt hos en psykolog – men synes virkelig det er akavet. What to do? Tingene med min venindes far går mig rigtig meget på, jo længere tid der går, for ønsker alt dårligt, ligeså vel som jeg ønsker alt godt for ham.
Beklager den meget lange beskrivelse.
Admin Reply by: Invicto
Kære du.

Tak for din historie. Det er stærkt du står frem - og vigtigt. De episoder du her beskriver er absolut seksuelle overgreb, og det er vigtigt du handler derpå, og får snakket med nogen, som kan hjælpe dig.
Sådanne oplevelser kan give psykiske problematikker resten af livet - også selvom du ikke nødvendigvis selv kan mærke behovet for hjælp nu.

Jeg vil først og fremmest anbefale dig at tage kontakt til CSM-Øst, http://www.csm-ost.dk/, som er et sted der specifikt hjælper mænd og kvinder som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Det er anonymt og gratis.

Derudover kan du tage kontakt til SPOR, som er en organisation hvor du kan møde andre, som har været udsat i barndommen - http://landsforeningen-spor.dk/

Og så er du selvfølgelig velkommen til at lægge din historie ind i vores forum her på hjemmesiden, så andre, som du selv, måske kan møde genkendelse i din historie, og selv få mod til at stå frem.

Du bør ydermere overveje muligheden at anmelde forholdene. Personalet på CSM-Øst vil være gode til at kunne vejlede dig i den forbindelse.

Jeg håber du kan bruge disse råd til noget.
Held og lykke.

De bedste hilsener

Lars Ingemann
Invicto
Morten Morten skrev den 8. februar 2018 at 16:59:
Hej.


Jeg vil først sige, at jeg ikke selv er blevet udsat for nogen seksuel krænkelse - men min tætteste veninde er, og jeg har brug for hjælp til hende. Undskylder meget hvis det ikke er passende at skrive her.
Hun snakker forfærdelig meget om det, men det er alligevel noget, der svært påvirker hende i hverdagen (og det er ~5 år siden nu).
Mest af fryser hun - og hun fryser virkelig. Selv når vi andre kampsveder, kan hun sidde med flere lag tæpper over sig, og ikke kunne holde varmen. Hun kan ikke sove på grund af det, og ellers er det naturligvis dybt frustrerende og forstyrrende.
Står i total afmagt over, hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende, så jeg har brug for hjælp, for at kunne hjælpe hende. Er ekstrem kulde et almindeligt symptom? Og vigtigst af alt, hvad kan hun gøre?

Igen, håber det er ok, at jeg skriver her, selvom jeg ikke selv har oplevet overgreb. Er blot nået til det punkt, hvor et "det skal nok gå" eller "jeg er her for dig" ikke er nok mere.
Tusind tak for hjælpen.
Admin Reply by: Mette Hansen
Kære du.

Tak for din henvendelse.
Efter man har har været udsat for en voldsom oplevelse, kan kroppen reagere på mange forskellige måder. Man kalder det psyko-somatiske reaktioner, og ofte viser det sig i mavesmerter, hovedpine og træthed. Det kan også være naturligt at opleve angstanfald, hvilket i bund og grund betyder, at kroppen går ind i den tilstand, som den var i, da overgrebet fandt sted. Kroppen tror f.eks. den bliver voldtaget igen, fordi hjernen sender tilsvarende signaler, som da det skete rigtigt. Under sådanne anfald kan man f.eks. blive svimmel, miste tidsfornemmelse, føle angst og koldsvede, uden man nødvendigvis ved, hvad det er som har “trigget” det. Vi har nemlig alle en ubevidst hukommelse, som husker detaljer, vi ikke nødvendigvis husker bevidst.

Hjernen fungerer altså meget komplekst efter en voldsom oplevelse, og derfor er det vigtigt, at din veninde også får den rigtige behandling af f.eks. en psykolog.
Fryse/rysteturene kan godt være en psyko-somatisk reaktion, også selvom det er 5 år siden, overgrebet er sket. Derfor vil jeg anbefale hende at rette henvendelse til en psykolog, hvilket eventuelt kan ske via egen læge.
Hun kan også rette henvendelse til Center for seksuelle overgreb og snakke med personalet der - de ved rigtig meget om emnet. De har tlf. 3545 4085

Det er virkelig godt du passer på din veninde, og gerne vil hjælpe hende. Det er ikke altid man som udsat selv kan overskue, hvad man skal gøre. Tak for det.

De bedste hilsener

Lars Ingemann
Invicto
Anne Anne skrev den 7. februar 2018 at 23:32:
Hej INVICTO

Jeg skriver til dig jer fordi, jeg er i tvivl om, om jeg er blevet misbrugt, da jeg var yngre.
Jeg er en ung kvinde på snart 23 år. Da jeg var omkring 12-13 år var jeg seksuelt sammen med en mand, som på daværende tidspunkt var 23 år. Vi var "sammen" i omkring 4-5 måneder. Jeg har ikke set ham siden... Jeg har tænkt på, om dette har været misbrug. For mig (set fra nu), så var jeg bare en lille pige, som ikke vidste, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg kan ikke huske første gange vi har sex eller sidste gang vi har sex - jeg kan kun huske små glimt. Det gør mig meget forvirret og især frustreret, at jeg ikke kan huske det.
Men denne her mand viser stor interesse for mig og han fortæller mig, at jeg ikke må blive forelsket i ham, men det gør jeg selvfølgelig. Det var en ulykkelig teenage-forelskelse, som de fleste ville kalde den - og jeg kan huske, at han herfra ville afslutte dét, som vi havde. De ting jeg kan huske er, at han blev lidt sur eller irriteret på mig, hvis jeg f.eks. ikke viste mine bryster over webcam eller hvis jeg ikke sendte frække billeder til ham. Og engang hvor vi har sex, så kommer han mig i munden, uden at spørge mig, om han måtte gøre det - han vidste nemlig udemærket godt, at det havde jeg ikke prøvet før. Denne mand var selvfølgelig også den første jeg havde samleje med. Jeg kan huske, at han presser mit hovede ned over hans tissemand, hvorefter han kommer mig i munden og får det mærkeligt efter.
Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke husker noget fra da vi var sammen kun små glimt - det håber jeg, at I kan hjælpe mig med at svare på. Og nu 10 år efter, så har jeg tit tænkt over, om han har misbrugt mig?

Jeg håber, at I vil hjælpe mig.

Hilsen
Anne
Admin Reply by: Mette Hansen
Kære Anne.

Tak for din henvendelse. Det kan godt være svært at række ud og søge svar på noget, man er ked af at have oplevet, så først skal du vide, at det er stærkt af dig, at skrive til os med din forespørgsel.

Set fra et juridisk perspektiv, har den omtalte mand haft samleje med dig, da du var under 15 år, og derfor har han gjort sig skyldig i straffelovens paragraf 222.
https://danskelove.dk/straffeloven/222
Det kan give op til 12 års fængsel, og en af grundene til, at straffen herfor kan betegnes som relativ høj er, netop som du siger, at man som 12-13-årig slet ikke er i stand til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert i forhold til et seksuelt forhold til andre. I din sag vil man så umiddelbart anskue det således, at han har brugt sin psykiske og fysiske overlegenhed, i forhold til jeres seksuelle samvær, og dermed kan man godt betegne hans handlinger som overgreb mod dig. Både i forhold til vaginalt og oralt samleje. Også uanset om du har deltaget frivilligt eller ej.

Det at der er sekvenser fra de seksuelle handlinger, du ikke kan huske, er helt naturligt. At være udsat for ting man ikke ikke bryder sig om, kan gøre at hjernen lukker ned for forskellige mekanismer, for at beskytte sig selv. Det kan bl.a. være hukommelsescenteret og/eller tidsfornemmelsen som forsvinder eller hæmmes, og dette sker simpelthen for at “skåne” hjernen for oplevelsen. Så det du nu oplever med delvist hukommelsestab, kan være en naturlig følge af det du har oplevet.

Jeg synes du skal snakke med nogen som er specialiseret i overgreb mod mindreårige, og der er Center for Seksuelt Misbrugte rigtig gode at kontakte.
http://www.csm-ost.dk/
Der kan du møde psykologer, terapeuter samt andre der også har oplevet overgreb i barndommen.

Jeg håber denne besvarelse kan hjælpe dig og lede dig videre i processen.

Bedste hilsener fra
Lars Ingemann
Invicto
Camilla Camilla skrev den 24. juni 2017 at 19:01:
Hej

Jeg blev for knap 6 år siden voldtaget af en fyr jeg så lidt til. Han vidste godt at jeg var jomfru og jeg bad ham flere gange om at stoppe. I starten troede jeg at det var min egen skyld og anså det egentlig ikke for voldtægt. Det er så senere hen gået op for mig at det er lige præcis hvad det er.

Jeg har i de 6 år ALDRIG sagt noget til nogen, da jeg var flov - og egentlig stadig er det.
Jeg havde det svært det første år ca. men har siden hen haft det okay og har fungret nogenlunde normalt. Jeg har ikke problemer med sex, men til gengæld stoler jeg ikke på nogen - overhovedet.

Mit problem er at jeg de sidste par måneder har fået det ret svært igen. Er det 'normalt' efter så lang tid, hvor jeg egentlig har haft det godt?

Hvordan fortæller jeg det til min familie og til mine venner nu? Jeg er sikker på at, især min familie, vil blive skuffede over at jeg aldrig har sagt noget.

Med venlig hilsen
Camilla
Admin Reply by: Invicto
Kære Camilla

Vi har modtaget og læst din henvendelse. Tak for den.

Det lyder til, at du står i en svær situation. Sådan er det paradoksalt ofte - at personen, som har været udsat for en forbrydelse ender som dén, der føler sig mest skyldig og besværlig i forhold til sine omgivelser. Ikke desto mindre er det netop i denne situation, man har brug for og skal gøre brug af sine nære. Kun ved at åbne op over for dem, vil du opleve af din formodede skamfuldhed vil blive lettet og måske helt forsvinde. Det kan nogle gange være lettere for familien at forstå, at man har holdt en ubehagelig oplevelse for sig selv, hvis de samtidigt får indblik i netop denne skamfuldhed og tvivl som man også har båret rundt på. Husk på, at din familie først med din fortælling vil gennemgå det chok, som du formodentlig gennemgå under og lige efter hændelsen. De vil have behov for at 'sluge' den information. En lettelse for dig vil formodentlig være at kunne informere dem om, at du har en plan for, hvordan du vil arbejde med traumet herfra (indlede behandling, tale med netop dem om det, inddragelse af veninder/kæreste mv), idet det giver dig en følelse af kontrol/handleplan og dem en vished om at du ikke er et 'stakkels passivt offer', som de nu skal redde.

At reaktioner på en oplevelse, som du har været igennem, påny dukker op mange år efter selve hændelsen er bestemt ikke unormalt. Det kan føles som 'ud af det blå' eller 'i en helt anden sammenhæng' - som jeg tit har hørt folk forklare det - men der er som regel en sammenhæng til ens nuværende livssituation. Man kan opleve sig presset af noget helt andet i ens liv, hvormed kroppen reagerer på 'truslen' på tilsvarende måde som i dit tilfælde dengang for 6 år siden hvor din krop også oplevede sig truet. Det kan være en livsomvæltning - skilsmisse, kærestebrud eller indledning af kæresteforhold, jobskifte, dødsfald, sygdom og lignende. Under alle omstændigheder, må du acceptere, at traumet endnu sidder i din krop og kommer op til overfladen med større eller mindre kraft fra tid til anden. Spørgsmålet er om du har været igennem et behandlingsforløb og fået hændelsen bearbejdet ved en psykolog? Dette er aldrig for sent. Særligt når den trække tråde op til i dag og blokerer for din basale tillid til andre mennesker, bør du tage fat i det for din egen skyld og for dine fremtidige relationers skyld.

Vi håber, at vores svar giver dig en forståelse af hvad der sker i dig lige nu og hvordan du kan gå videre herfra.

Du er velkommen til at henvende dig igen en anden gang, og ellers gå ind på vores hjemmeside: INVICTO.DK og fx læse og skrive på foraet for mennesker, der har været udsat for seksuelle krænkelser herunder voldtægt.

Venligst
Julie-Astrid Galsgaard
Psykolog i INVICTO
Maria Maria skrev den 29. april 2017 at 23:53:
Hej,

Jeg blev forsøgt voldtaget i november 2015 af en ukendt gerningsmand. Det er nu snart to år siden, og jeg føler, jeg er kommet nogenlunde ok igennem det, selvom jeg jævnligt tænker på det og snakker med mine nærmeste om det.

Men sidste år på årsdagen for overfaldet blev jeg enorm trist over at tænkte tilbage på den oplevelse, og hvor dårligt jeg havde det i månederne efter overfaldet. Jeg blev ramt af stress og søvnløse nætter i ugerne op til årsdagen, men det forsvandt nærmest med det samme dagen efter årsdagen.

Jeg blev meget ulykkelig over, at det ramte mig så hårdt på årsdagen, at det gerningsmanden har gjort mod mig stadigvæk kan påvirke mig så lang tid efter.

Jeg er blevet lidt nervøs for, om jeg hvert år på årsdagen skal få sådan en nedtur, og jeg vil især gerne høre, om det er normalt, og hvor lang tid det normalt tager at komme over et overfald, eller det kommer man måske aldrig over? Og har I nogle gode råd, så jeg bedre kan forberede mig på årsdagen i år. Jeg fandt fx ud af, at det var vigtigt, at jeg ikke var alene på årsdagen.

De bedste hilsner Maria
Admin Reply by: Invicto
Kære Maria

Tak for din henvendelse - den har vi i Invicto læst med omhu.

En oplevelse som den du har været igennem vil formodentlig være med dig resten af livet. For nu og nogle år frem vil ængstelsen, chokket, vreden eller hvad du nu bliver overvældet af ved påmindelse om hændelsen fylde mest, men med tiden vil du også erfare at du - midt i den tragiske situation - faktisk også har muligheden for at få et unikt indblik i dig selv - din sårbarhed og styrke, grænser og kropslige reaktioner - når du bliver presset også over aldre ting.

Du skulle selvklart aldrig have været den oplevelse igennem, men nu er den et vilkår i dit liv, som mange andre oplevelser, begivenheder og omstændigheder er vilkår i dit liv. Jeg ved at denne oplevelse skal betragtes som enestående, men i teorien er det "blot" en oplevelse som mange andre oplevelser.

Simpelt sagt har du en af to muligheder: du kan lade dig overvælde af angsten og mærke hvordan du langsomt mister troen på, at du og andre mennesker kan passe på dig. Eller du kan - som du allerede er godt i gang med - række ud efter hjælp i dine nære relationer og inden i dig selv for at finde dine indre ressourcer frem. Du behøver at gardere dig, når du oplever at være i en sårbar situation. Det gør vil alle. Årsdagen for voldtægtsforsøget er en sådan sårbar situation for dig. Du ved bedst selv hvad du har af indre og ydre ressourcer, du kan hente styrke i. Det sagt, så er der absolut en grænse for hvor meget ængstelse og ubehag, du bør acceptere at have. Hvis du ikke har været ved en psykolog og få hjælp til at få bearbejdet hændelsen, vil jeg opfordre dig hertil. Du bør kunne få en henvisning via egen læge og ellers kan du altid selv kontakte en psykolog for et behandlingsforløb. Når din krop og følelser reagerer som de gør ved "blot" påmindelse om hændelsen, siger det mig, at traumet stadig sidder i dig og du behøver støtte til at få det forløst, så du slipper for de kraftige og formodentlig hæmmende reaktioner.

Jeg vil deslige opfordre dig til at gå ind og læse nogle af mine blogs på Invicto om netop dét at blive udsat for en krænkelse og tiden derefter. Her kan du også finde nogle gode og vedkommende blogs af andre personer, der står eller har stået i en situation, der minder om din.

Jeg håber, at du kan få noget ud af dette svar og ønsker dig det bedste.

Venligst Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych.aut. Invicto.
Cathrine Cathrine skrev den 4. april 2017 at 12:20:
En fyr jeg havde noget kørende med og havde været venner med gennem lang tid, tvang mig en nat jeg sov hjemme hos ham efter en bytur til oralsex. Vi havde ikke haft sex før, og havde gjort det klart at der ikke kom til at ske noget.
Der er ingen fysiske beviser på det. Han siger at han intet husker overhovedet. Efterfølgende har jeg skrevet med ham, spurgt hvordan han kunne gøre det og igen beskrevet det for ham. Han undskylder men holder fast i at han intet kan huske.
Jeg er meget i tvivl om hvorvidt jeg skal anmelde det. Det er ikke en voldtægt jo, men en form for seksuelt overgreb er det, eller hvad?
Tror du/i at man overhovedet kan gøre noget? Har intet bevis, det påstand mod påstand, det eneste jeg har er hans sms'er. Før jeg ville anmelde det ville jeg bare gerne have en nogenlunde idé om hvad der kunne ske. Selvom jeg godt ved det er svært at svare på.

Vh. Cathrine
Admin Reply by: Mette Hansen
Kære Cathrine

Du har helt ret i at dét, du beskriver, er et overgreb. Strafferetligt betegnes det som "andet seksuelt forhold end samleje". Du kan anmelde forholdet til politiet, men du skal også være klar over, at det ikke er sikkert, at anmeldelsen fører til sigtelse - eller til tiltale. Det afhænger helt konkret af, hvad der kan bevises. Umiddelbart kan det i sådanne forhold være svært at løfte bevisbyrden - især hvis der ikke er skader, vidneforklaringer eller andet, der støtter forklaringen.
Ved anmeldelse har du ret til at få en bistandsadvokat, der kan vejlede dig under sagen.

Vi kan anbefale dig at kontakte Center for Seksuelle Overgreb, og snakke med dem om hvad dine muligheder er. De har stor ekspertise på området.
Deres telefonnummer er:
35454085.

Mvh.
Marcus og Lars / Invicto
Sofie Sofie skrev den 28. januar 2017 at 16:24:
Er jeg blevet vordtaget...?
Jeg havde ca i en uge skrevet på en dreng over Snapchat og beslutter mig af og møde ham en fredag... jeg tager lidt sent der ind og kan derfor ikke nå bussen hjem igen så bliver nød af og sove der...
Jeg har så ufrivilligt sex med ham, er jeg så blevet vordtaget..? Og havd skal jeg så gøre..? Nu...?
Admin Reply by: Invicto
Kære Sofie

Det spørgsmål du stiller, er svært at svare på, da der i dit spørgsmål er mange aspekter, som vil gøre sig gældende rent juridisk.

I følge straffeloven skal man ,kort fortalt, give "samtykke" til samleje, dermed indforstået, at hvis du siger nej eller hvis du er i en tilstand, hvor du ikke kan sige nej, og den anden part alligevel har samleje med dig, kan det karakteriseres som et seksuelt overgreb (voldtægt).

I en efterforskning og en retssag vil man typisk prøve at klarlægge hvad der blev sagt og gjort i forbindelse med "gerningen", men det er ofte at de to parter har forskellige opfattelser af, hvad hinandens forventninger var i forbindelse dermed.

Som udgangspunkt skal man anmelde sådanne sager til politiet med det samme, men hvis du først vil snakke med nogen der kan vejlede dig yderligere, kan du ringe til:

Offerrådgivningen
Tlf 116-006

Eller

Center for Voldtægtsofre
Tlf 7846-3543

Begge telefonnumre er døgnåbne og man kan være anonym.

Jeg håber dette svar kan hjælpe dig på vej.


Mvh.
Lars Ingemann
Invicto
Ana Ana skrev den 22. januar 2017 at 20:32:
Hej
Jeg er i den situation at jeg blev udsat for røveri (eller forsøg på det) i går aftes på mit arbejdsplads. Det er blevet anmeldt til politiet og både min chef og direktøren støtter mig og er glade for jeg ikke blev udsat for vold eller lign.
Har dog mærket i dag jeg er mere ramt end jeg som sådan troede, og skal have nogle ting bearbejdet med noget hjælp. Mit umiddelbart idé er at kontakte mit fagforening til det lovmæssigt og offerrådgivning (eller andet hvis I ved noget bedre) til det følelsesmæssigt. Hvad synes I?
Med Venlig Hilsen
Ana
Admin Reply by: Invicto
Hej Ana

Først og fremmest forstår jeg på din besked, at du er uskadt. Det er jeg glad for at høre. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at tale med nogle.

Offerrådgivningen er et godt bud, ligesom du kan ringe til foreningen Hjælp Voldsofre. Der sidder begge steder søde og forstående mennesker klar ved telefonen.

Du kan også kontakte din læge og bede om en henvisning til psykolog, der indbefatter (op til) 12 samtaler. Prisen ved en henvisning er 398 kr. for første konsultation og 318 kr. for efterfølgende konsultationer.

Med hensyn til juraen har du ret til en bistandsadvokat. Det burde politiet allerede have vejledt dig om - ellers kan du bede dem gøre det eller selv finde en. Bistandsadvokaten vejleder dig under politiets efterforskning, går med dig, hvis sagen skal for retten og fremsætter, om muligt, et erstatningskrav under sagens behandling i retten og hjælper dig efterfølgende med at søge kravet udbetalt fra det offentlige.

I forhold til eventuel erstatning, så vær opmærksom på, at der er tale om en arbejdsskade, der bør anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Med venlig hilsen
Marcus Wils Lorenzen, advokatfuldmægtig
Nanna og Fie Nanna og Fie skrev den 9. januar 2017 at 13:17:
Hej.
Vi er to piger fra niende klasse på Dalumskolen i Odense, og vi har projektuge i denne uge. Vi har valgt emnet “tilgivelse i familien i forhold til kriminalitet”.
Vi ville derfor rigtig gerne have svar på nedenstående spørgsmål, og vi håber rigtig meget, at I kan hjælpe.

- Hvordan påvirker det familien at have et kriminelt familiemedlem? Hvilke konsekvenser får det?
- Hvordan påvirker det familien, hvis et familiemedlem er i fængsel? Hvilke konsekvenser får det?
- Hvordan ser andre på familien? Bliver de stemplet/får de et rygte?
- Hvordan kan en familie tilgive den kriminelle/dens handling?
- Tør familien erkende, at der er begået en kriminel handling? Hvordan?
- Er det muligt at tilgive et mord i familien, fordi man elsker personen som gjorde det? Hvordan?
- Har den kriminelle skyldfølelse over for sin familie? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Hvordan kommer man videre med livet, og tilgiver?

Mange tak på forhånd!
Venlig hilsen
Nanna og Fie.
Admin Reply by: Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych. blogger
Kære Nanna og Fie

Sikke et spændende emne, I har kastet jer over. Det er også et stort emne, som det ikke er lige til at sige noget endegyldigt om.

Jeres spørgsmål åbner op for mange spændende diskussioner og det kræver granskning af forskning at kunne svare derpå. Jeg har gennemgået en hel del såvel teori som forskning på områder i mine artikler om tilgivelse og livet efter en forbrydelse, så jeg vil henvise jer til at læse dem. I kan finde links dertil på min linkedin-profil:
https://www.linkedin.com/profile/preview?locale=en_US&trk=prof-0-sb-preview-primary-button

Jeg vil også opfordre jer til at læse artiklen af Mathias Overgaard og Jeppe Vestergaard & Peter Lilja (Syddansk Universitet) 'Hvad sker der, når vi slår? som I også finder på min linkedin-profil.

Derudover findes der mange blogs herinde på OfferForum/Invicto, som behandler temaerne tilgivelse, forbrydelse, pårørende, skyld og skam.

Fortsat god arbejdslyst!

Venligst Julie-Astrid Galsgaard
Marcus Wils Lorenzen Marcus Wils Lorenzen skrev den 9. december 2016 at 23:13:
Hej Tikka

Udgangspunktet er, at man ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Når sagen er anmeldt, er det således kun politiet, der kan standse sagen. Det er dog set før, at politiet ikke foretager videre efterforskning, hvis den forurettede ikke ønsker det.

Jeg ville tage anmeldelsen med ro. Det at du er blevet sigtet er ikke nødvendigvis skidt, idet du dermed har sigtedes rettigheder; ret til ikke at udtale dig og ret til en (forsvars)advokat. I første omgang ville jeg dog afvente politiets sagsbehandling - og eventuelt afhøring. Du har jo din gode grund til, at du ikke kan huske overgrebet. Hvis politiet går videre med sagen ud over de indledende undersøgelser bør du kontakte en advokat.

Jeg håber, at sagen løser sig for dig.

Med venlig hilsen
Marcus Wils Lorenzen.
Tikka Tikka skrev den 5. december 2016 at 22:39:
Hej. Jeg har været udsat for voldtægt for ca 14 dage siden.
Jeg har trukket min anmeldelse tilbage da jeg ikke husker noget, jeg har snakket med cvf-er psykolog som siger at der er helt normalt da jeg har været udsat for overgreb af min far som barn.
Men nu er jeg kommet i den kæmpe knibe at jeg er blevet sigtet for falsk anmeldelse og er i syv sind hvad jeg skal gøre.
Admin Reply by: Mette Hansen
Hej Tikka

Udgangspunktet er, at man ikke kan trække sin anmeldelse tilbage. Når sagen er anmeldt, er det således kun politiet, der kan standse sagen. Det er dog set før, at politiet ikke foretager videre efterforskning, hvis den forurettede ikke ønsker det.

Jeg ville tage anmeldelsen med ro. Det at du er blevet sigtet er ikke nødvendigvis skidt, idet du dermed har sigtedes rettigheder; ret til ikke at udtale dig og ret til en (forsvars)advokat. I første omgang ville jeg dog afvente politiets sagsbehandling - og eventuelt afhøring. Du har jo din gode grund til, at du ikke kan huske overgrebet. Hvis politiet går videre med sagen ud over de indledende undersøgelser bør du kontakte en advokat.

Jeg håber, at sagen løser sig for dig.

Med venlig hilsen
Marcus Wils Lorenzen.
OfferForum.dk OfferForum.dk skrev den 22. oktober 2016 at 19:17:
Velkommen til OfferForums brevkasse.

Du skriver dit spørgsmål ved at trykke på knappen ovenfor og udfylde felterne. Vi vil forsøge at svare indenfor 48 timer.