Julie Astrid, Psykolog - Offerforum Blogger

Konfliktråd – en vej til Genopretning

Når man har været udsat for en forbrydelse kan man forsøge at genoprette retfærdigheden ved at melde forbrydelsen til politiet eller søge psykologbistand for ad den vej at overkomme den krænkelse, som forbrydelsen udgør. De to interventioner gavner ens retsfølelse og behovet for at tale hændelsen igennem og lære at administrere offergørelsen. Men behovet for egentlig konfrontation, bebrejdelse, svar, proklameringen af forbrydelsen som en krænkelse på et også uformelt plan, samt at få mulighed for at genskabe tillid til gerningspersonen og mennesker generelt – er stadig uforløst.

For at imødekomme den type behov og interesser organiseres der over hele verden programmer, som skal bidrage til at genoprette retfærdighed. Heraf er Konfliktråd én praksis.

Oplevelsen af retfærdighed

I konfliktrådet møder offeret gerningspersonen under kontrollerede forhold sammen med en uddannet konfliktrådsmægler. Konfliktrådet forsøger altså at bringe de direkte involverede parter på banen og gør dermed op med retssystemets monopol på forbrydelsen, så snart denne er anmeldt, og med retssystemets entydige fokus på gerningspersonen som den eneste parthaver. Formålet med konfliktråd er at adressere skade, behov og forpligtelser, så især offeret får mulighed for at lægge forbrydelsen bag sig. Ræsonnementet lyder på, at hvis offeret oplever at blive betragtet som “medejer” af – men ikke ansvarlig for – forbrydelsen, vil han/hun også opleve at tage del i genopretningen af retfærdigheden og blive anerkendt som et handlekraftigt menneske med ret til respekt fra såvel samfund som gerningsperson. Forskning viser, at oplevelsen af en retfærdig retsproces og myndighedernes anerkendelse i sidste ende kan føre til, at den forurettede genvinder tilliden til sin egen dømmekraft, til myndighederne og til andre mennesker. (fx Wemmers & Cyr, 2005).

En anden metode til genopretning er moralsk udskamning af gerningspersonen under konfliktrådet. Moralsk udskamning er ikke praksis i Danmark, men bliver især brugt i England og Australien over for ungdomskriminalitet, hvor den moralske udskamning kan ske fra myndighederne (dommer, forsvarer og konfliktrådskoordinator) og fra fx venner og familie. Formålet er at fremkalde skam, så gerningsmanden kan indse det moralsk forkastelige i sin handling og derfor ikke begår videre kriminalitet. På den vis virker udskamningen under konfliktrådet kriminalpræventivt og giver gerningspersonen mulighed for at blive betragtet som et moralsk menneske, der kan tage ansvar for sine handlinger, forklare sig, sige undskyld og lade sig reintegrere i samfundet. Udskamningsmetoden kan i høj grad også være til gavn for offeret, idet offeret kan indse sin skyldfrihed og opleve at blive anerkendt som offer i sagen, hvis han/hun bevidner gerningspersonens skam- og skyldpåtagelse. Dette bevirker at offeret kan blive fri for sin eventuelle skam, vrede og hævngerrighed. Forskning viser dog, at gerningspersonens tagen skyld på sig i visse tilfælde kan have den modsatte virkning, hvis offeret oplever det at få tildelt offerrollen som en stigmatisering – og dermed oplever yderligere skam og vrede (fx Strang et al., 2006).

Oplevelsen af kontrol

Forskning viser, at deltagelse i konfliktråd kan bevirke signifikant reduktion af frygt, vrede, angst, stress, søvnløshed samt adfærd der går ud på at undgå oplevelser som kan minde offeret om forbrydelsen. (fx Rugge & Scott, 2009). En sådan reduktion af traumesymptomer kan endvidere skyldes, at offeret i mødet med gerningspersonen får mulighed for at afklare problematiske eller forkerte antagelser om, præcist hvad der skete under forbrydelsen og hvorfor (Ehlers & Clark, 2000).

Offeret kan videre få afklaret hvorfor netop han/hun blev offer og af gerningspersonen få lovning på, at denne ikke vil krænke igen. Hvis gerningspersonen omvendt opleves som ligeglad, uoprigtig i sin anger eller direkte ondsindet, risikerer ofret at blive yderligere bekræftet i sin frygt for denne eller for fremtidige forbrydelser. Den ofte gennemgribende angst offeret oplever, kan skyldes, at offeret med forbrydelsen oplever at have fået frataget kontrollen over eget liv og befinde sig i en ekstrem udsat position. Konfliktrådet kan danne ramme om offerets generhvervelse af kontrolfølelsen, ved at offeret her får mulighed for at forstå gerningspersonens situation og motiv, hvilket giver den ellers meningsløse forbrydelse mening og fordrer oplevelsen af sammenhæng mellem livet før og efter forbrydelsen. Når offeret genvinder kontrolfølelsen skyldes det også at konfliktrådet bevirker at det ofte asymmetriske magtforhold forurettede og gerningsperson imellem afbalanceres ved, at mægler fasciliterer en dialog, der fordrer imødekommenhed, anerkendelse, respekt, evt. forståelse og forsoning. Sidstnævnte kan bevirke, at offeret tilgiver gerningspersonen, hvilket også kan styrke offerets svækkede oplevelse af kontrol – hvis tilgivelsen vel at mærke ikke sker som resultat af et oplevet pres herom.

Konfliktråd i Danmark

Konfliktrådene herhjemme varetages af Rigspolitiets Sekretariat for Konfliktråd og har fungeret landsdækkende siden januar 2010. Til udvælgelse, planlægning og varetagelse er en række koordinatorer og mæglere ansat. Det er som oftest koordinatorerne, der retter henvendelse til gerningspersonen(erne) og offeret for at spørge om de er interesseret i at deltage i konfliktråd, men parterne kan også selv henvende sig til politiet og forhøre sig om muligheden herfor. Førend et konfliktråd bliver en realitet, skal en række kriterier være opfyldt. For det første skal gerningspersonen tage skylden for forbrydelsen på sig og angre denne. Han/Hun skal være myndig (i visse tilfælde kan der indhentes samtykke fra forældre/værge). Gerningspersonen må ikke være psykotisk eller afhængig af nogen form for rusmiddel. Og sidst skal såvel offer som gerningsperson indvillige i at deltage af fri vilje. Er disse kriterier opfyldt, vurderes sagens egnethed til konfliktråd af koordinatorerne. Viden om konfliktrådets effekt på de to parter har vi primært fra udenlandsk forskning, men forhåbentlig kommer Danmark inden for en overskuelig årrække også på banen med videnskabelig og teoretisk funderet forskning fra et sundheds- og samfundsvidenskabelig perspektiv.

 

Ved videre interesse for Konfliktråd anbefales følgende tekster:

Asmussen, I. H (2013). Fra retsstat til omsorgsstat – om syndsforladelse i konfliktråd. Ph.d.afhandling ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

Galsgaard, J-A. (2013). Konfliktråd – en teoretisk udforskning af konfliktrådsforskningen og forurettedes oplevelse af genopretning i mødet med gerningspersonen. Speciale ved Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Galsgaard, J-A. (2013). Når Offer møder Gerningsperson. Kronik i Berlingske Tidende # 133.

Rugge, T. & Scott, T. (2009). Corrections Research: User Report Restorative Justice’s Impact on Participants’ Psychological and Physical Health. Public Safety Canada.

Strang, H., Sherman, L., Angel, C., Woods, D., Bennett, S., Newbury-Birch, D., & Inkpen, N. (2006). Victim Evaluations of Face-to-Face Restorative Justice Conferences: A Quasi-Experimental Analysis. Journal of Social Issues, 62 (2), pp. 281-306.

Vindeløv, V. (2008). Konfliktmægling – en refleksiv model. 2ed. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Wemmers, J. & Cyr, K. (2005). Can Mediation Be Therapeutic for Crime Victims? An Evaluation of Victims’ Experiences in Mediation with Young Offenders. Canadian Journal of Criminology & Criminal Justice, July 1st.

Zehr, H. (2008). Genoprettende Ret – en lille bog om ret, uret og retfærdighed. København: Akademisk Forlag

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *