En skalle på strøget

Tagget: 

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #369 Svar

    Julius
    Deltager

    Jeg tror vi skal tilbage til dengang jeg var omkring 20 år gammel, og jeg havde været i byen i København med 3-4 venner fra gymnasiet. Kl. var ca. 05.00. om morgenen og vi var på vej hjem gående af Strøget mod Rådhuspladsen.

    Pludselig kom en ung mand løbende op til os, og bad os meget forpustet om, at blive sammen med ham, og derudover hjælpe hans ven som blev forfulgt af to mænd, “slagsbrødre”, der ville slås. Han havde tilsyneladende været med sin ven i byen, og de to slagsbrødre var gået over til dem, og havde spurgt om “hvad deres problem var” og på den måde lagt op til slagsmål. De var løbet fra dem, og kommet væk fra hinanden.

    Vi blev stående med den unge mand, og hørte hans historie, og kort tid efter kom hans ven løbende op til os, med de slagsbrødre i hælene. Da de kom op til os standsede de, og da vi nu stod 6-7 stykker, kunne jeg se at de to slagsbrødre skulle se situationen ad.

    Den ene af de to, ham som helt sikkert var den ledende rolle af de to, var meget aggressiv i sin fremtoning og yderst truende. Han gik med sin højre hånd inde under sin jakke, og ligesom rystede denne, således at vi skulle få det indtryk, at han havde et våben derinde, og kunne trække dette når som helst. Han gik frem mod os flere gange og sagde “Hvad vil I”, “Hvad glor I på”, og den slags sætninger. Han var meget oppe at køre, og det virkede til han kunne springe i luften når som helst. Den anden holdt sig mere i baggrunden.

    Jeg selv og mine venner var ret beduggede, og havde absolut minimal erfaring med det at slås. Jeg er sikker på, og kan formentligt snakke for alle i selskabet, at ingen af os havde slået på nogen før, – eller for den sags skyld blevet slået.

    Jeg forestillede mig at jeg kunne snakke den aggressive mand til ro, hvis jeg formanede ham om, at vi ikke var ude på ballade. Så jeg gik frem mod ham i defensiv stilling, og sagde at han skulle tage det roligt, da vi ikke ønskede problemer. I det samme gik han frem mod mig, og nikkede mig en skalle på næsen. Det gjorde egentlig ikke så ondt, men jeg trak mig i refleks tilbage, og tog mig til næsen.

    Den aggressive mand trak sig væk, mens han råbte noget med, at vi var “til grin” samt andre nedladende ting. Hans ven fulgte efter, og de forsvandt op af Strøget.

    Bagefter var vi stille, men de to mænd som havde haft brug for hjælp, takkede for at vi blev og hjalp dem.

    Jeg fik ingen fysiske skader i forbindelse med hændelsen, men i lang tid gik jeg med et brud på min stolthed. Jeg husker at jeg følte en kæmpe vrede mod gerningsmanden, i det han tillod sig, at gå ind og gøre os utrygge, og ovenkøbet skade en af os fysisk, for derefter at håne os, og formentligt efterfølgende prale om det til sine venner.

    Jeg må ærligt sige, at jeg i lang tid efter ønskede, at vi havde forsvaret os fysisk overfor ham, og at jeg følte mig svag da jeg ikke havde gjort det.

    Jeg kan stadig, nu mange år efter, blive vred når jeg tænker på det, men når alt kommer til alt, skal jeg jo være glad for, at vi trods alt hjalp de to unge mænd som til at starte med havde brug for det.

    #377 Svar

    Kære Julius,

    jeg skriver til dig som psykolog og blogger her på OfferForum.dk. Efter at have læst din historie med medfølelse og interesse, vil jeg nu spørge dig om lov til i mit kommende OfferForum-indlæg at henvise til visse af dine beskrivelser af dine følelser og tanker i forbindelse med overfaldet. Jeg vil ikke gå videre ind i din specifikke sag, men bruge dine beskrivelser som springbræt til en redegørelse af psykologiske aspekter ved det bredere tema ‘offergørelse’. Hvordan forholder du dig til den ide?

    Venligst, Julie-Astrid

    #384 Svar

    Julius
    Deltager

    Hej Julie-Astrid.
    Det er helt i orden, hvis du vil bruge min historie i din blog.
    Super hvis den kan bruges til at hjælpe andre. 🙂

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
Svar til: En skalle på strøget
Dine informationer: