Misbrugt gennem barndommen

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2432 Svar

    Anonym

    Det her er første gang jeg skriver et offentligt sted om mit barndomsmisbrug, men her kommer, noget:
    Det tidligste jeg husker er da jeg var 12 og sad på hans skød. Han var omkring de 45 og ven af familien, altid til alle arrangementerne og efter en opvækst uden en far er han nok det tætteste jeg kommer på en faderfigur. Dén dag husker jeg fordi det var den dag han fortalte mig at det han gjorde var forkert. At han kunne komme i fængsel for det, og det ville jeg da ikke ønske for ham, vel? Det ville jeg da ikke. Og jeg lovede ikke at sige det til nogen, hvis han lovede at stoppe det. Det sagde han ok til og spurgte om han måtte en sidste gang, eller få et kys. Jeg ved ikke hvordan jeg som lille 12 årig pige kunne være på utroligt rolig i situationen, men selv tror jeg det er fordi at sådan har man det med ‘normale’ situationer. Jeg var vel så vant til det at det ville være som hvis din mor gav dig en tallerken og bad dig vaske den ren, så gør du det. Men jeg sagde nej til ham, at nej, ingen ”sidste gang”.

    Samme nat græd jeg istedet for at sove og min mor opdagede det. Samme nat brød jeg det løfte og fortalte, eller, min mor gættede og jeg ledte hende på spor med ‘ja’ og ‘nej’ svar og til sidst ved at pege på min lille bamse hvor han rørte mig. Hun træstede mig og sagde hun nok ville snakke med ham og bede ham stoppe og ganske vist, næste dag da hun kom hjem fortalte hun mig at han havde lovet at stoppe.
    Jeg er sidenhen gået ud fra at min mor troede jeg havde haft et mareridt som havde gjort mig helt ude af den, og spillede med på det for at trøste mig bedst muligt eftersom misbruget fortsatte og han aldrig nævnte at min mor skulle have talt med ham eller at der hverken skete noget med nogen af os efter den dag og hun aldrig nævnte det igen.

    Kort sagt; jeg blev seksuelt misbrugt indtil 14 års alderen og, af hvad jeg ved og håber, så var jeg 16 år da jeg mistede min mødom til min daværende kæreste (jeg fik vel at mærke min første kæreste da jeg var 15, men det var ikke ham jeg mistede min mødom til).

    Jeg har aldrig talt med nogen om hvad der egentligt skete. Nogle kærester og veninder har fået at vide at jeg blev misbrugt, at en mand kom tættere på en hvad godt er, men ingen ved i hvilken grad andet end at jeg regner med at jeg ved hvornår jeg første gang havde samleje. Ingen ved heller hvor længe det foregik. For dén detalje ved jeg heller ikke selv. Man husker jo heller ikke første gang man vaskede en tallerken og på samme måde vidste jeg ikke hvad han gjorde, hvorfor han rørte mig, lynede mine bukser ned når jeg sad på hans skød og så tv, hvorfor han løftede op i min trøje, hvorfor han rettede mit tøj når nogen kom ind til os. Eller hvorfor han ikke ville lade være hvis jeg prøvede at fjerne hans hånd. Han var jo langt stærkere og større så han kunne sagtens holde mine hænder med én hånd og have den anden fri. For jeg vidste ikke at det ikke var normalt. Derfor kan jeg ikke huske at hændelserne fra før den aften da jeg var 12 men ved kun at de var så familiære da misbruget fortsatte at jeg ved at sådan foregik det også før.

    Jeg er 19 nu og det føles altid så surealistisk at tænke på at det kun er så få år siden at det var aktuelt. Jeg har det seneste halve år gået til psykiater og efter jeg fortalte hende det her og at jeg aldrig havde talt med nogen om det (kun nævnt det for kærester/venner men aldrig ‘talt’ om det) blev hun nærmest overrasket over at jeg har gået ‘så længe’ med det ‘alene’. Jeg forstår hende godt og jeg ved heller ikke helt hvorfor det ikke har rørt mig så meget i bevidstheden, selvom jeg kan tænke på det næsten hver dag

    Jeg er ikke helt så god til at tale om det, ikke fordi det er svært men fordi det var så omfattende at selv her har jeg en masse udeladt blandt andet alt han gjorde og fik mig til eller hvordan det har påvirket mig og stadig gør underbevidst, men det her er da en start.

    #2436 Svar

    Invicto
    Keymaster

    Kære Olive

    Hvor er det dog modigt af dig at skrive om dine svære barndomsoplevelser herinde. Specielt med tanke på hvor få du har fortalt det til ellers. Og du har helt ret – det er en start…en rigtig god og modig start.

    Vi håber der er andre der finder modet til at stå frem og fortælle om deres oplevelser. Selvfølgelig for deres skyld, men også for din skyld. Der kan være stor heling i at du møder andre der enten har oplevet noget voldsomt, og kan spejle dig i deres følelser og reaktioner.

    Derfor vil jeg rigtig gerne invitere dig til vores Netværksforum (vores fysiske møderum) hvor du netop har muligheden for at høre andres historier, og – hvis du har mod på det – selv at fortælle din. Det er tirsdag d. 1. marts, og du kan læse mere her:
    http://invicto.dk/netvaerksforum/

    Tak fordi du delte din historie <3

    #2439 Svar

    Invicto
    Keymaster

    Ps. Ville det være ok med dig hvis vi postede et uddrag af dit indlæg på vores facebook side? På den måde håber vi på at kunne vise andre der sidder derude med lignende oplevelser, at de ikke er alene.

    Det er dog HELT fint hvis ikke du har det godt med det:)

    #2441 Svar

    Anonym

    Hejsa. I er velkomne til at poste et uddrag på jeres facebookside c:

    #2762 Svar

    Invicto
    Keymaster

    Kære Olive.

    Undskyld det sene svar. Tak for at vi må poste et uddrag af din historie.
    Vi vil lægge det op i dag.

    Mvh. os fra OfferForum

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
Svar til: Misbrugt gennem barndommen
Dine informationer: