Julie Astrid, Psykolog - Offerforum Blogger

Når Forbrydelsen Rammer

Følelsesmæssige og kognitive reaktioner

En voldsom og truende krænkelse som en forbrydelse kan få alvorlige og gennemgribende konsekvenser for såvel offerets som gerningspersonens videre liv.

For offeret er frygten ofte særlig nærværende – en frygt for at en lignende eller en ny krænkelse skal finde sted. Herudover oplever offeret ofte en til tider handlingslammende angst, som opstår med en erkendelse af at være sårbar, udsat og alene. Ikke sjældent er offeret fyldt op af en vrede mod især gerningspersonen fordi denne med forbrydelsen har negligeret og brugt offeret til egen fordel. Men offeret kan også vende sin vrede og frustration mod de nære omgivelser eller samfundet over at disse ikke har kunne forhindre forbrydelsen i at finde sted, eller efterfølgende ikke formår at imødekomme offerets behov og interesser.

Videre kan gerningspersonens mere eller mindre gennemtvingelse af magten, vække en følelse af kontroltab og afmagtelse i offeret fordi han/hun oplever ikke at blive betragtet som et ligeværdigt menneske med ret til såvel tryghed og handlefrihed som til respekt og omsorg.

Ofre for forbrydelser beretter ikke sjældent om at de plages af selvbebrejdelse fordi de er gjort til offer. De spørger sig selv om de kunne have gjort noget anderledes, selv opfordrede til at blive krænket eller om de burde have passet bedre på  deres ting. På den vis kommer ofre for forbrydelser ofte til også at føle en skam over enten at være blevet “brugt” af gerningspersonen eller selv have skyld i offergørelsen. Hvis offeret begynder at skabe et negativt selvbillede, risikerer det samtidigt at nedbryde dets følelse af at have værdi i sig selv – at nedbryde sit selvværd som en naturlig følge.

Fysiologiske reaktioner

Men der sker ikke kun ændringer i offerets følelses- og tankemønstre. Offeret kan også opleve at der uden hans/hendes indgriben sker små eller store fysiologiske og adfærdsmæssige ændringer. Et typisk reaktion er ekstremt årvågenhed (hyperarousal) hvor offeret befinder sig i en tilstand af forhøjet stress-niveau med ængstelse som følge. Endvidere kan offeret have forestillede oplevelser i form af flashbacks til forbrydelsen, hvilket bevirker at offeret undgår traumelignende situationer eller helt socialisering. Offeret kan også opleve at befinde sig i en dissociativ tilstand, hvor han/hun kan have sanse-neglekt eller forstyrrelser, hukommelsestab for traumet, følelsesløshed (numbing), utydelige oplevelser af sig selv og af hvad der er virkeligt. Herudover er ubegrundede irritabilitet, humørsvingninger og koncentrationsbesvær hyppige reaktioner i tiden umiddelbart efter forbrydelsen, hvis den har haft en psykisk traumatiserende virkning på offeret.

Følelsen af at være krænket og vejen ud heraf

Et forsøg på at forstå hvorfor forbrydelsen kan have en så indgribende virkning på offeret videre liv og psykiske tilstand kan være at trække en vægtigt oplevelse i forbindelse med forbrydelsen frem – nemlig det at blive krænket. Forbrydelsen kan betragtes som krænkelse på to niveauer. For det første er forbrydelsen selvsagt en krænkelse af landets lovgivning, hvilket af offeret kan opleves som et brud på de formelle rettigheder til handlefrihed og beskyttelse mod overgreb. For det andet kan forbrydelsen betragtes som en krænkelse af offerets uformelle rettigheder til at blive behandlet med tillid, respekt og værdighed. En sådan krænkelse kan få alvorlige følger for offerets selvopfattelse og tillid til andre mennesker og kan i sidste ende føre til, at offeret udvikler en række af de ovennævnte akutte og posttraumatiske symptomer. Offeret kan forsøge at genoprette retfærdigheden ved at melde forbrydelsen til politiet eller søge psykologbistand for ad den vej at overkomme den krænkelse, som forbrydelsen udgør. De to interventioner gavner den forurettedes retsfølelse og behovet for at tale hændelsen igennem med en professionel og lære at administrere offergørelsen. Men behovet for en egentlig konfrontation med og bebrejdelse af gerningspersonen, samt at få mulighed for at genskabe tillid til gerningspersonen og mennesker generelt – forbliver uforløst. I arbejdet med at få det bedre – en form for psykisk forløsning eller heling – kan offeret nu på eget initiativ gøre forskellige tiltag hvoraf ét kan være at opsøge andre mennesker, som befinder/har befundet sig i en lignende situation, som fx. her på Offerforum.dk

Afslutningsvist er det vigtigt at pointere at ofre oftest reagerer på forbrydelser på forskellig vis. Mange faktorer spiller ind – personlighed, temperament, forbrydelsens art, situationen hvorunder forbrydelsen skete, omgivelsernes reaktioner mm. – hvorfor nærværende indlæg skal forstås som en præsentation af hvordan offeret kan opleve og reagere på en forbrydelse.

I mine fremtidige indlæg vil jeg berøre temaer som: Angst; Offerrollen; Tilgivelse og Forsoning; Posttraumatisk Stress Disorder (PTSD); Genopretning af retfærdigheden – fx i konfliktråd; Mødet med omgivelserne og de intervenerende myndigheder; Psykologens arbejde med offeret.

Ved interesse i at dykke længere ned i hvordan en voldsom og truende hændelse som en forbrydelse kan påvirke menneskets psykiske velvære, kan de følgende fire bøger være vedkommende:

Elsass, P. (2002). Når selvoplevelsen erstattes af krop og ånd. Om tibetanske flygtninges ukuelighed. I (Red.) Karpatschof, B.; Prætorius, N.; Andkjær Olsen, O.; Berliner,P.; Diderichsen, B.; Møhl, B.; Bang, J. Subjektivitet i det 21. Århundrede, Psyke & Logos (2002). København: Dansk Psykologisk Forlag.

Herman, J.L. (1992). I Voldens Kølvand – Om psykiske traumer og deres heling.København: Hans Reitzels Forlag.

Honneth, A. (2003/1999). Behovet for anerkendelse. red. og transl: Willig, R. København: Reitzels Forlag.

Trane, J. & Elklit, A. (2002). Den traumatiserede personlighed – et studie af Personlighedens betydning for krisetilstandens udtryk og behandling. København: Dansk krise- og katastrofepsykologiske selskab.

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Forekommer de her omtalte symptomer sammen med en række andre symptomer såsom overårvågenhed og negativ forandring af tankerne i mere end seks måneder efter hændelsen, kan diagnosen PTSD (Post Traumatisk Stress Forstyrrelse) stilles. Andre diagnoser såsom Belastningsreaktion, Angst og Depression kan også være aktuelle efter voldsomme hændelser. (DSM-5, APA, http://www.psychiatry.org/psychiatrists/practice/dsm). Du kan læse også om PTSD-diagnosen og øvrige symptomer i mine blogs At blive gjort til offer og  Når forbrydelsen rammer. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *