shutterstock_90808367

Om at acceptere følelsesmæssig smerte

Smerte

Mange mennesker associerer lidelse med fysisk smerte. Den smerte, vi mærker indeni i vores hjerte og sind, og som man kunne kalde følelsesmæssig smerte, kan imidlertid være forbundet med mindst lige så meget lidelse som fysisk smerte. Den følelsesmæssige smerte kan tage mange forskellige former. Eksempelvis kan den komme til udtryk i tab, i sorg, i ydmygelse, i håbløshed, i frustration, i magtesløshed og i bekymringer for fremtiden. Eller den kan tage form af angst, frygt, skam og rædsel – følelser, som de fleste mennesker på den ene eller den anden måde kan relatere til, men som i nogle tilfælde kan komme til at føles altoverskyggende, hvis man har været udsat for en voldsom og traumatiserende oplevelse.

Undgåelse

Som mennesker har vi en medfødt tendens til at forsøge at undgå alle former for smerte – et urinstinkt, der som sådan giver fin mening. Problemet er bare, at undgåelse svarer til at smide benzin på bålet; i sidste ende vil de konsekvenser, der er forbundet med at undgå, at fortrænge, at benægte sine følelser og følelsesmæssige smerte, bare forstærke lidelsen. Gøre ondt værre. Så selvom det kan lyde paradoksalt, så indebærer en bevidst erkendelse og accept af vores følelsesmæssige lidelse selve vejen til heling.

Accept

Det at acceptere sin følelsesmæssige lidelse har på ingen måde noget at gøre med at kunne lide det, der er sket. Det har intet at gøre med, at man overgiver sig til det hændte. Tværtimod indebærer accept, at man ser tingene, som de rent faktisk er lige her og nu. Hvis du har migræne, må du acceptere, at du har migræne, for lige meget, hvor meget du forsøger at fortrænge den, ændrer det ikke på, at den er der.

I forlængelse af ovenstående er det dog vigtigt at påpege, at man ofte først når til en accept efter at have været igennem en lang og følelsesladet periode – måske ledsaget af vrede, frustration og benægtelse. Det er helt naturligt, at

det er vores første måde at reagere på; som mennesker bryder vi os simpelthen ikke om at se det i øjnene, der gør ondt. Og slet ikke det, der kan være forbundet med så stor en følelsesmæssig smerte, som den, der ofte følger i kølvandet på en traumatisk oplevelse. Men det at være villig til at se ind i sin egen følelsesmæssige smerte kan imidlertid bringe en vigtig indsigt, som beskrives i følgende afsnit.

Altings foranderlighed

Når man ser dybt ind i sin følelsesmæssige smerte, mens man føler den, vil man lægge mærke til, at selv smertefulde følelser og tanker kommer og går. De dukker op for så at forsvinde igen for så at dukke op igen. For så at forsvinde igen. Alt imens deres karakter ændrer sig i et lige så hastigt tempo. Når man har været udsat for en traumatisk oplevelse, er det helt normalt, at nogle bestemte særligt smertefulde tanker og følelser dukker op igen og igen. Tanker, der måske får dig til at genopleve det skete, eller som får dig til at spekulere over, hvordan det kunne gå, som det gjorde. Hvis du kan være bevidst opmærksom og nærværende på disse tidspunkter, vil du dog også lægge mærke til, at selv disse utrolig smertefulde tanker og følelser er som bølger i vandet, der har en begyndelse og en ende. Hver gang, du eksempelvis genoplever den traumatiske oplevelse, vil det være på en lidt anderledes måde end den forudgående. Måske er forskellen minimal, men den er der. Tanker og følelser er aldrig helt identiske med tidligere tanker og følelser.

Ovenstående fortæller os, at ingenting her i livet er permanent. Alting er konstant i forandring. På samme måde er smertens intensitet ikke konstant – den forandrer sig, den kommer og går, og på nogle tidspunkter føles den mere invaliderende og dominerende end andre. Det at være opmærksom på dine tanker og følelsers foranderlighed kan bringe dig til den erkendelse, at det, der har slået dit liv ud af kurs, på den ene eller den anden måde vil forsvinde igen.

 

Forfatter: Helene Sophie Koefoed, psykologistuderende og gæsteblogger

Litteratur 

Kabat-Zinn, J. (2016). Lev med livets katastrofer. Dansk Psykologisk Forlag

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *