Ligesindede organisationer

Når man udsættes for en forbrydelse som fx. et voldeligt overfald på åben gade, har man ikke kun sin oplevelse og eventuelle traumatiserede tilstand at forholde sig til. Man skal i visse tilfælde også forholde sig til afhøring hos politiet, en retsproces med samtaler med bistands- og forsvarsadvokat og evt. en undersøgelse på skadestuen med potentiel indlæggelse. Videre kontakt til diverse socialrådgivere i fbm. sygemelding, skadeserstatning, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Nogle gange fanges forbrydelsen af mediernes interesse og man skal også hertil fortælle om den givet vis mest grænseoverskridende hændelse man nogensinde har oplevet.

Videre kan man komme i kontakt med organisationer som fx. offerrådgivningen og man kan opsøge en psykolog for at få bearbejdet hændelsen. Sidst men vægtigt skal man forholde sig til reaktionerne fra sine omgivelser – familien, venner, arbejdskollegaer.

I alle disse led har man skulle forklare en udenforstående om sin oplevelse af og reaktioner på forbrydelsen. Det bliver til mange gange hvor man skal placere sig selv i offerrollen og delvis forklare delvis forsvare det man har været udsat for.

Ikke sjældent hører jeg blandt de ofre for forbrydelser, som jeg er i kontakt med, at de efter udsættelsen savnede at tale med andre personer, der var eller havde været igennem en lignende situation som dem selv. Den samme forespørgsel møder jeg i mit job som militærpsykolog ved Veterancentret, hvor jeg dog kan henvise til et af de danske veteranhjem eller en af de frivillige veteranforeninger, hvor veteraner kan samles og lave forskellige aktiviteter sammen.

Begge grupper fortæller, at de oplever at stå alene med deres oplevelse, at de frygter at bebyrde deres omgivelser yderligere fordi de, selv lang tid efter hændelsen, oplever en række problemer og reaktioner forbundet hermed. Kort sagt efterspørger de at have mulighed for at dele deres oplevelse med nogle der kan relatere hertil.

Samtalegrupper

Forskning viser at samtale- og støttegrupper kan have en terapeutisk effekt i fht. at overkommer sin offerrolle igennem deling af oplevelser, spejling i fht. genkendelse og anerkendelse af følelsesmæssige og kropsmæssige efterreaktioner samt specielle tanke- og adfærdsmønstre. Herudover skabes der tid og rum til at dvæle ved eventuel sorg, skam og oplevelsen af at være unormal. (fx. Shapiro, 1999). Videre giver mødet med “ligesindede” en tryg base hvor indenfor offeret kan sætte sig selv i en sårbar situation ved at fortælle om svære tanker og følelser foruden at overskride nogle grænser i de øvrige gruppedeltageres nærvær. (fx. Yalom & Lesczc, 2005).

Første gang samtalegrupper herunder terapigrupper blev taget i brug var på Northfield Military Hospital i England under 2. Verdenskrig. Den nye tilgang til bearbejdning af traumer, her krigstraumer, blev arrangeret og nøje overvåget af psykoanalytiker Wilfred Bion (1897-1979), som blev kaldt til militærhospitalet for at klargøre de sårede eller af anden grund hjemsendte soldater til enten det civile liv eller til at komme tilbage til green zone i Frankrig og Tyskland. Bion kom frem til at særligt syv elementer var afgørende for om en samtalegruppe fungerer:

  1. gruppedeltagerene deler et fælles udgangspunkt
  2. der er tydelige og anerkendte grænser for hvad inklusionskriterierne er
  3. der kan optages og “mistes” deltagere uden at gruppen (frygter at) mister sin karakter
  4. der findes ikke undergrupper i gruppen
  5. hver deltager vurderes at være værdifuld for gruppen
  6. gruppen kan håndtere interne konflikter
  7. gruppen består af minimum 3 deltagere (Bion, 1943).

NetværksForum – et mødested for ofre og pårørende

Indtil september i år fandtes der intet fysisk sted hvor ofre og pårørende havde mulighed for at møde hinanden. Et spædt skridt i retningen af at imødekomme dette behov for deling af oplevelser og spejling er et nyt tiltag kaldet NetværksForum. Her bydes berørte af forbrydelser en gang om måneden “ind fra gaden” til deltagelse i samtalegrupper hvor en bistandsadvokat, en socialrådgiver og en psykolog faciliterer samtalen og besvarer spørgsmål. NetværksForum kører fra februar 2015 som et tilbud under FrivilligCenter SR-Bistand, hvor der også findes mange andre tilbud til andre udsatte grupper i samfundet.

Fra deltagerne ved NetværksForum lyder en enstemmig melding om at mødet med andre berørte af en forbrydelse, virker forløsende og giver styrke. Èn udtaler … jeg har i 8 år ment at jeg var kommet helt over min angst men der manglede et eller andet, jeg vidste ikke hvad det var, det fandt jeg ud af i går til mødet (…) nu er den sidste brik sat på plads og nu er jeg hel igen. Flere udtaler at deltagelse i NetværksForum hjælper dem mere end at tale med professionelle, men de fleste mener dog, at NetværksForum ikke kan udgøre et egentligt alternativ til samtalen med psykologen, men som et nødvendigt supplement.

Med NetværksForum efterstræbes at deltagerene kan opleve at blive bekræftet i deres følelser realitet og reaktioners berettigelse. Videre håber arrangørerne (stifter af OfferForum.dk Lars Ingemann og undertegnede) at bevidnelsen af, at andre er kommet videre efter forbrydelsen, styrker den udsattes mod og vilje til arbejde sig ud af offerrollen og tilbage til sin normale og velfungerende tilværelse.

Anbefalet litteratur

Budden, A. (2009). The role of shame in posttraumatic stress disorder: A proposal for a socio-emotional model for DSM-Vq. Social Science & Medicine, 69, pp.1032–1039.

Elklit, A, Due, L, Christiansen, D. M. (2009). Predictors of acute stress symptoms in rape victims. Traumatology, 15(2), pp.38-45.

Hansen, M. & Elklit, A. (2014) Who develope post traumatic stress symptoms following a bank robbery? Novo Science Publisher, Inc.

Herman et al., (2011). The trauma recovery group: A guide for practitioners. the guildford Press. NY.

Kunst, M.J.J., Winkel, F.W., & Bogaerts, S. (2010). Prevalence and predictors of posttraumatic stress disorder among victims of violence applying for state compensation. Journal of Interpersonal Violence, 25, pp. 1631-1654

Shapiro, E. (1999). Trauma, Shame, and Group Psychotherapy: A Self Psychology Perspective. Group, Vol.23 (2).

Thomson, H. (2000) Bion, Rickman, Foulkes and the Northfield Experiments – Advancing on a Different Front. Therapeutic Communities Book 5. Jessica Kingsley Pub.

Yalom, I & Lesczc, M (2005). The therapy and practice of group therapy. Basic Books. NY